Arrangementet Projekt Kongelunden – fakta og pointer fra oplæg og spørgsmål
Arrangement afholdt d. 23 august 2021 v. Jydsk Væddeløbsbane.
Godt 50 spørgelystne medlemmer af foreningen mødtes til oplæg ved Line Willacy, arkitekt og
chefkonsulent i projekt Kongelunden samt ved borgerrepræsentant Wisti Pedersen fra Aarhus
Byfælled – Kongelundens grønne venner. Desværre med afbud fra Marie Nørgaard Laursen,
BorgerforBynatur. De to sidstnævnte er eksempler på borgergrupper, som er aktive i debatten om
udviklingen af den mest bynære del af Marselisborg Skove.
Stedet var velvalgt, nemlig Væddeløbsbanens restaurant med imponerende udsigt til det kuperede
landskab med skov og kulturbygninger i form af de tre 100 år gamle stadions. Hvad skal der ske
med området ,nu hvor kommunen har sat et kæmpeprojekt i søen under ledelse af et nyetableret
sekretariat i Borgmesterens afdeling og generøse donorer til at sikre finansiering af projektet?
To projekter: Stadionprojektet og Udviklingsprojektet
Line har været ansat i sekretariatet siden august sidste år og arbejder med det spor, som hedder
Udviklingsplanen. Her beskæftiger man sig med alt det i området, som ikke har med Stadion at
gør. Andre arkitekter i sekretariatet tager sig af det spor, som hedder Stadionprojektet.
Understøttet af visualiseringer på projektor og hyppigt og gerne afbrudt af spørgsmål fra et
veloplagt og interesseret publikum, gav Line sig i kast med oplægget.
Skal det hedde Kongelunden?
Inden Line kom i gang var første spørgsmål klar: Skal det hedde Kongelunden???? Det er et sted på
Amager og hvorfor ikke Dronningelunden?? Fra Line lød svaret: det er det navn, man har valgt at
arbejde under og hun ved ikke, om det bliver ændret. Altså ikke noget klart svar på det!
Processen
Projektet kom i gang, fordi der var ønske om et nyt stadion. To donorer meldte sig: Salling
Fondene med 250 millioner og Henrik Lind Invest med 250 millioner. Aarhus Kommune gav tilsagn
om tilsvarende 250 mio. kr. Hermed blev der åbnet op for at se området som et rekreativt
område, som skulle demokratiseres og gøres mere tilgængeligt. Der er mange hegn, bagsider på
stadions og skjulte perler, som man både blandt politikere og borgere gerne ville arbejde med.
Stadionprojektet er længst fremme og det, som er det mest komplicerede projekt. Primo 2022 skal
en arkitektkonkurrence afgøres og allerede i efteråret 2021 vælges de arkitektteams, som skal
rådgive omkring krav og konkurrencebetingelser for konkurrencen. Bygherrerådgiver er Rambøl og
Transform. Ambitionen er at skabe et stadion, hvor stemningen og en intim fodboldoplevelse er i
fokus. Uden løbebane vel at mærke. Man har ikke lagt sig fast på størrelsen af stadion. Det
nuværende stadion har plads til 18.000 tilskuere, og det skal som sagt have en størrelse, så AGF´s
tilskuere stadig synes, det er hyggeligt, når der er 6-7 000 tilskuere på stadion. Det afhænger
naturligvis også af økonomi, men også andre faktorer som infrastruktur: hvor skal bilerne
parkeres?
Infrastruktur i området
Netop de trafikale udfordringer, som allerede eksisterer i området, optog spørgerne. Hvordan vil
man løse dem? Tivolis planer om at etablere nyt stort koncerthus uden at tage højde for
parkeringsudfordringen blev nævnt ,og det er da også blevet sådan, at Projekt Kongelunden skal
tage dette parkeringsbehov med i sin infrastrukturplanlægning. Pt er der 1500 p-pladser i
området. Line fremhævede, at der er tale om kultur, når man transporterer sig til f.eks. en
fodboldoplevelse. I mange andre storbyer med bystadions bruger man altid offentlige
transportmidler eller spadserer til kamp, f.eks. i Manchester. Der er potentiale i at tænke
wayfinding på en ny måde og f.eks. inddrage parkeringsmuligheder uden for området, f.eks. på
Tangkrogen. Man vil gerne se på at lave nye stier og cykelstier, men ser stadig en udfordring i at
mange i det daglige bruger Marselis Grønnevej ind gennem området for at undgå trafikken på
Strandvejen og Jyllands Allé. Udfordringen er, at når trafikken ikke skal bevæge sig ind i området ,
skubbes den ud til f.eks. Jylllands Allé. Man er også udfordret af, at beboerparkering på
Frederiksbjerg og Langenæs pga. byfortætningen skubber andre bilister ud i området opad Tivoli
og i villakvartererne. Så man er nød til at tænke i andre baner: shuttletransport, cyklisme osv.
Borgerinddragelse
I takt med byfortætningen forsvinder eksisterende grønne områder inde i byen, og behovet for et
bynært rekreativt område for alle borgere stiger. Line fortæller, at der i de brugergrupper, som
sekretariatet har etableret for at være i dialog med forskellige interessenter er bekymringer om
hvorvidt området kan klare den belastning og slid, som et kraftigt øget antal brugere vil påføre
området. Brugergrupperne repræsenterer idrætsklubberne, erhvervene som Tivoli, AGF,
Væddeløbsbanen, naboer, de grønne som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, mere
uformelle brugere som børnehaver, skoler og andre. Der er forskellige behov og i den
borgerinddragelse, man hidtil har lavet har man ikke ladet grupperne tale sammen på tværs, men
det har man planer om. Der er indtil videre kun lavet to digitale borgermøder. De er ikke gode til
at få en reel debat i gang, erkender Line, som også synes, de er svære at deltage i som arrangør.
Fordelen er, at man kan gå ind og høre optagelserne efterfølgende. Men det er ikke for alle
borgere. Derudover har man lavet gåture i området arrangeret af stadsarkivaren, og disse
genoptages igen i september (man kan melde sig til på projekt Kongelundens hjemmeside). Der
bliver arrangeret et klassisk borgermøde i efteråret og også planlagt workshops.
Skov eller park – visioner for områdets udvikling
Cykelbanen blev ikke fredet, men har stadig bevaringsværdier, som man nu skal til at se på. Skal Havreballe skov være en park eller skal det være en skov? Hvor meget vil man fortynde skoven for at få plads til mennesker? Hvor meget skal der laves om på skoven som for nogle er guldet i området – også set i et klimaperspektiv? Line præsenterede nogle præmierede og med hæder omtalte projekter ud af de 43 projekter, som idékonkurrencen sidste år kastede af sig. Et projekt vil skabe forbindelse op til Væddeløbsbanen igen – en forbindelse som tidligere var meget tydelig, da banen lå 9 meter lavere i terrænet. Dette forestiller man sig ske ved at lave en underjordisk forbindelse fra bagsiden af Stadion og frem til den modsatte side af Væddeløbsbanen op mod Højen. Flere foreslår, at et atletikstadion kan placeres på det grønne område indeni Væddeløbsbanen. Andre foreslår Stadion forrykket fra sin placering og et nyt torv etableret i området. Andre tænker i at lade vandet forme området ved at lede overskudsvand gennem det, og andre ser en ny forbindelse på tværs i området, hvor rundkørslen nedlægges og gennemskæres og en form for vej føres ned i bunden af Mindeparken og evt. under strandvejen, således at forbindelsen videre ud langs standen og skoven kan foregå glidende. Andre foreslår skoleaktiviteter, bedre faciliteter som f.eks. bedre toiletforhold, udkigstårne og meget mere. Den videre proces for Udviklingsplanen bliver et konkurrenceprojekt, formet som et parallelt opdrag mens Stadionprojektet som kommer til at forme sig som et traditionelt projekt. Udviklingsprojektet skal være klart primo 2022.
Nye haller i området?
I forhold til halfaciliteter, så talte en spørger for, at man ikke glemmer Nordbyen og dens behov
for sportsfaciliteter og haller. Der er en debat i gang, som handler om, at mange borgere ikke
ønsker flere haller i projekt Kongelundens område. Dels for at sportsaktiviteter foregår i hele byen,
og også dels for at bevare området som et friluftsområde med de tre klassiske stadions som de
bærende anlæg.
Kongelunds projektet set fra et borger- og naboperspektiv
Det er også det, Wisti Pedersen fremhæver i sit indlæg. Århus Byfælled har fokus på trafikproblematikkerne og har også et ønske om, at området ikke bliver plasteret til i haller. Oprindelig blev foreningen lavet som en protest mod boligbyggeri ved Væddeløbsbanen. I forbindelse med protesterne lavede foreningen to film om områdets arkitektoniske og historiske værdier, og har også lavet et forslag til en udvikling af området, som Wisti delte rundt på mødet. Den arbejder nu med at give respons på tendenser og planer, som dukker op i debatten og blandt politikere. Bl.a. har foreningen interesseret sig for den kommende udvidelse af Tivolis koncertfaciliteter og, fortæller Wisti, man vil nu begynde at interessere sig for, hvad Cyklebanen skal udvikles til.
En spændende aften med mange spørgsmål fra deltagerne og fra Foreningens side en stor tak til
de to oplægsholdere.
