Bykultur.dk
Arrangementer Nyheder

Nytårskuren 2019-2020 samlede godt 65 medlemmer i Åbyhøj

REFERAT FRA NYTÅRSKUREN – AF HANS JØRGEN BECH

Den efterhånden traditionelle Nytårskur i det gamle Elværk i Aabyhøj torsdag, den 9.
januar 2020 samlede 65 medlemmer.

Foto: Sarah Thorups indgangsbillede fra den tidligere Hammelbanegård i Carl Blochs Gade viser tydeligt kontrasterne til gamle bevaringsværdigede bygninger.

Landskabsarkitekt MAA Sarah Maria Thorup fra Arkitektforeningen Østjylland gennemgik en udvalgt del af manifestet fra debatarrangementet “Den bedste lille storby” som samlede ca. 350 deltagere på DOKK1. Nedenstående personer tog del i debatten, og deltog også efterfølgende i en debat med borgerne ved opstillede borde.

  • Anders Boisen, oplevelsesøkonom, forfatter til De Uformelle Byskabere
  • Bruno Viuf Larsen, arkitekt MAA, formand for Bykultur
  • Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø
  • Kim Bisgaard, iværksætter, Årslev Fælled
  • Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold
  • Kristine Jensen, landskabsarkitekt MAA, MDL
  • Christian Juul Wendell, leder af Frontløberne og projektleder ved Institut for X, Godsbanen
  • Jens Skinnebach, afdelingschef, A.Enggaard A/S Aarhus
  • Sarah Jarsbo, formand for Foreningen Sydhavnen
  • Kristine Leth Juul, arkitekt MAA og prorektor, Arkitektskolen Aarhus
  • Moderator: Lars Autrup, arkitekt MAA, direktør, Arkitektforeningen

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fortalte om Stadsarkivets præsentation “Stadsarkitekt igennem 100 år”, som blev vist ved en reception på rådhuset 1. oktober. Arkitektur og byplanlægning, eller med tidligere borgmester Bernhardt Jensens ord BEVAR og FORNY, har i alle år delt befolkningen.

Foto: Stadsarkitekt Frederik Draiby eksperimenterede med forskellige modeller for den nye badeanstalt i Spanien, der blev indviet i 1933. På denne tegning fra 1928 er badeanstalten helt uden sit ikoniske tårn.
100 år med Stadsarkitekten

1. oktober 1919 kunne Frederik Draiby for første gang sætte sig til rette på sit kontor på det daværende rådhus, hvor Kvindemuseet i dag holder til, og indtage sin stol som byens første stadsarkitekt.

Baggrunden for oprettelsen af Stadsarkitektens Kontor var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til at vurdere bygningsfacader.

På AarhusWiki kan du læse meget mere om Stadsarkitektens Kontor. Vi har også lavet en artikel om Stadsarkitektens byplaner og byggerier med et interaktivt kort over projekternes placering i byen.

Det kan absolut anbefales at følge Stadsarkivets hjemmeside og tilmelde sig Stadsarkivets nyhedsbrev. Se www.aarhusstadsarkiv.dk

Foto: Hans Jørgen Bech, 09-01-2020.

Formand Bruno Viuf Larsen gav en orientering om foreningens arrangementer i 2019 og øvrige nyheder.

Foreningen for Bykultur indstiller arkitekt MAA Anna Mette Exner til nyt medlem af Kulturmiljørådet. Anna Mette afløser Mette Viuf Larsen, der har været medlem siden 2014 og formand siden 2016. Vi retter en stor tak til Mette for hendes arbejde og byder Anna Mette velkommen.

Foto: Hans Jørgen Bech, 09-01-2020.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som er moderforening for Bykultur har i september indstillet Aarhus Universitet til fredning. Aarhus Universitet er kendt for sine gule bygninger i enkel stramme former placeret i en park, der er domineret af en dramatisk morænekløft. Kay Fisker, C. F. Møller og Poul Stegmann vandt sammen med C. Th. Sørensen arkitektkonkurrencen om at formgive Aarhus Universitet. Siden den første bygning stod færdig i 1933 har man formået at holde en udvikling, der på allerfineste vis balancerer den oprindelige idé med nutidens behov. Se nærmere på www.byogland.dk.

Afslutningsvis viste Einar Rud Pedersen foreningens nye hjemmeside, som foreningens webmaster Phillip Fangel har stået for. Se www.bykultur.dk og tilmeld jer gerne til foreningens nyhedsbrev. Repræsentantskabet vil snarest i det nye år beslutte årets arrangementer og ved nytårskuren kom der mange ideer hertil.

Der er som ovenstående mange interessante oplysninger på nettet, og vi kan bestemt anbefale at se nærmere på www.arkitekturblog.com, hvor Phillip Fangel følger udviklingen indenfor arkitektur og byudvikling.


Indlæg der måske kunne interessere dig

Fra foreningens Nytårskur 2018

Jonas Heidemann Jensen

Nytårskur 2023 – med besøg af Stadsarkitekten

admin

09-01-2020: Nytårskur 2019/2020

Phillip Fangel

Skriv en kommentar