[easy-media med=”1724″ size=”640,350″]
Bliver der plads til kulturarv og historiske miljøer i fremtidens Aarhus?
I Foreningen for Bykultur i Aarhus ser vi gerne, at storbyen Aarhus anno 2050 både indeholder spændende nybyggeri og kvalitetsfulde fortætningsløsninger i form af lidt højere og tættere bebyggelse, men samtidigt kunne vi dog ønske os, at byens historiske og arkitektoniske kulturarv, vil spille en mere fremtrædende rolle i kommunens udviklingsstrategi og bidrage aktivt til, at gøre storbyen Aarhus både levende og oplevelsesrig at bosætte sig i.
Frem mod 2050 skal byen vokse med op mod 150.000 indbyggere og for at rumme de kommende aarhusianeres behov, skal der findes plads til både boliger, arbejdspladser og en udvidet infrastruktur.
I Forslaget til Planstrategi 2015 – Klog vækst frem mod 2050, som aktuelt er fremlagt i offentlig høring, angives særligt fortætning af byen, som en bærende strategi, herunder muligheden for at omdanne udtjente erhvervsområder og ældre institutionsområder til nye funktioner. Væksten i indbyggertallet må, ifølge forslaget ikke ske, på bekostning af hverken økonomisk vækst, bykvalitet eller bæredygtighed, men der gives ingen konkrete bud på, hvordan bylivet rent faktisk skal opstå, når disse særligt identitetsskabende områder først er blevet tæt bebyggede.
Selvom at kulturarven nævnes et par gange i forslaget, som et vigtigt element at værne om i by fortætningen, ses ingen yderligere præcisering af, hvordan man har tænkt sig at integrere de mange historiske bygninger og kulturmiljøer i den fortættede by. I øjeblikket observeres det flere steder i byen, at historiske industriområder ønskes ryddet og bebygget tæt med nyt kontor- eller boligbyggeri. Resultatet et øjeblikkeligt afkast i form af indtægter på byggegrunde, men på længere sigt risikoen for, at byen bliver fattigere på værdifulde attraktioner, hvor de kreative miljøer kan etablere sig og skabe netop det værdifulde byliv, der kendetegner en ægte storby.
Med de tusindvis af nye boliger og arbejdspladser til de nye indbyggere, er det vigtigt tilsvarende at øge byens potentiale for mere og bedre byliv, gennem eksempelvis kreativt genbrug af byens mange spændende industriområder, der rummer både stemningsfulde bebyggelser og store rum med masser af plads til helt store armbevægelser. Her er det fysisk og økonomisk muligt at opdyrke det kreative og aktive byliv, som eksempelvis madboder, markeder, kunst, teater, sport, urban farming og meget meget mere, oplevelser som der kun alt for sjældent gives plads til i når først der er blevet bygget nyt.
I forslaget er der lagt vægt på, at fortætte indenfor eksisterende byzone, mens kommunens mange landsbyer slet ikke indgår som en aktiv del af fremtidens Aarhus. I dag flytter man som aarhusianer hellere til nabokommunerne end til en af de mange landsbyer i nærområdet, hvilket kun forværrer problemet med pendlertrafikken og den stigende forarmelse af vores mange fine landsbysamfund. Modsat den tætte by, kan landsbyerne nemlig biddrage med anderledes by identiteter samt fremme diversiteten og kvaliteten i den nye storby. Ved at gentænke landsbyerne i fremtidens Aarhus, kan man både bevare de kulturhistorisk spændende miljøer og tiltrække nye beboere der netop søger nærehed til natur, aktive fællesskaber og et større frirum end den tætte by kan tilbyde.
Lad os derfor bruge de historiske miljøer vi har i kommunen aktivt, til at skabe flere oplevelser og mere diversitet i de kommende år – Ikke kun i centrum, men også ude i forstæderne og i landsbyerne, hvor bylivet gennem årtier har været et stærkt forsømt område.
Vi ønsker os, at vi i foreningen for Bykultur i Aarhus, kan få lov at følge udviklingen frem mod 2050 tæt og biddrage aktivt med ideer til aktiv brug af byens kulturarv i processen, således at vi ikke blot får en tæt by i 2050, men også en by der både er smuk, levende og fuld af oplevelser, helt ud til kommunegrænsen.
På foreningens vegne
Marie Kirstine Pilegaard
Sekretær for Foreningen For Bykultur i Aarhus
_
Læs mere om Planstrategi 2015 her: