Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

Højhuse på Komponentværkstedet?

Nedrivningen af den resterende og endnu ikke byomdannede del af DSB’s tidligere centralværksted er nu fuldt overstået og tilbage står en gabende tom grund i centrum af Aarhus. Den forudgående proces kan kun betegnes som atypisk, hvor forskelligartede interesser har gjort sig gældende. På byrådsmødet i dag besluttes den fremtidige anvendelse af grunden men læs her nærmere om omstændighederne i planen og historikken bag processen.

[easy-media med=”540″ size=”664,300″]

Baggrund

Tilbage i 2012 blev planerne for Komponentværkstedet offentliggjort af bygherren Bricks, der havde købt ejendommen i 2010 af DSB på en sale-and-lease-back aftale, ind til udflytningen af Komponentværkstedet til Sonnesgade stod færdig. I mellemtiden havde Bricks indgået en aftale med den erfarne projektmager NCC Property Development, som gennem de seneste ti år har opført en række kontorhuse i det nordlige Aarhus herunder Zenit Company House, domicil til Atea og tre etaper af Skejby Company House. Rollefordelingen mellem de to selskaber var – og er – således, at Bricks skal stå for opførelsen af boligerne i projektet, og NCC varetager erhvervsdelen, hvilket kommer til at rumme langt de fleste af projektets kvadratmetre.

Planen

Projektet, der er blevet døbt “Frederiks Plads” og er tegnet af byens store tegnesstue C.F. Møller, består af en varierende bygningshøjde fra Jægergårdsgade i niveau med gadens eksisterende rumlighed ud mod Værkmestergade, hvor der efter planen skal opføres to erhvervshøjhuse af henholdsvis 14 og 19 etager. Tallene afslører omfanget af projektet og dets betydning for revitaliseringen af Værkmestergadekvarteret, da projektet består af i alt 48.500 kvm heraf 35.000 kvm erhverv og 12.000 kvm boliger fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen skal udnyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler skal håndtere trafikafviklingen, som ydermere understøttes af en vendeplads for biler i centrum af Frederiks Plads. Bygherrerne forventer at igangsætte byggeriet i indeværende år under forudsætning af, at lokalplanen for matriklen vedtages.

Processen

Først skal påpeges det meget besynderlige forløb, der ligger til grund for vedtagelsen af en lokalplan for området. Der blev igangsat en lokalplanproces i 2012, hvis eneste formål var at give tilladelse til nedrivningen af Komponentværkstedet, hvorved spørgsmålet om, hvad der efterfølgende skulle opføres på matriklen, blev ignoreret. Lokalplanen blev godkendt et år senere i oktober 2013, men før dette var godkendelsen af en ny lokalplan for samme matrikel  allerede igangsat des mere besynderligt med det formål at bane vejen for Frederiks Plads. Den aktuelle status er, at lokalplanen er på byrådsmødets dagsorden i aften, hvor den endelige godkendelse af projektet forventes.

[easy-media med=”543″ size=”664,300″]

Processen har ikke blot været mærkværdig omkring lokalplanarbejdet, men det blev yderligere kompliceret, da Miljøstyrelsen valgte at nedlægge veto mod projektet i begyndelsen af april pga. lugtgener fra havnens virksomheder, der i øjeblikket har en tilladelse til at udlede markant flere lugtenheder, end de benytter sig af. Den 21. maj kunne Århus Stiftstidende dog rapportere, at der var fundet en løsning på problemstillingen ved  at måle lugtgenerne i fjerde sals højde i stedet for i tiende sals højde, hvor der skal opføres boliger. Det mærkværdige ved dette er, at selvsamme forklaring blev givet af Miljøstyrelsen ved nedlæggelsen af veto for projektet. Spørgsmålet har derfor været, om boligerne i tiende sals højde skal beskyttes af gældende miljølovgivning eller ej og ikke hvilken bygningshøjde, der er normen i området. Der er tilsyneladende fundet en bureaukratisk løsning, men processen omkring dette fremstår ikke transparent.

Til slut må nævnes, at synspunkter vedrørende en bevaring af Komponentværkstedet og konvertering til andre formål er blevet luftet offentligt samt i byrådets møder, men har ikke haft den fornødne gennemslagskraft.

Rummet

Synspunkterne vedrørende Komponentværkstedets kulturhistoriske værdi som industribygning og dermed bevaringsværdi kan ikke negligeres, men bygningens rumlige kontekst er essentiel at inddrage. Området ved Værkmestergade har udviklet sig til at være et attraktivt erhvervsområde præget af høj densitet. To højhuse er allerede opført, KPMG-huset i 2004 og det allerede nævnte Aarhus City Tower, og der er ydermere planer fra kommunal side om opførelse af højt byggeri til erstatning af rutebilstationen, der planlægges flyttet til hovedbanegården over det østlige baneterræn. En plan der netop har fået en vigtig forhindring fjernet i kraft af regeringens fremrykning af ombygningen af hovedbanegården til facilitering af el-tog.

Aarhus står derfor med muligheden for at kunne blive Danmarks første by med en centralt placeret klynge af højhuse, der kan bidrage med en skylineeffekt. Styrken ligger netop i samlingen af højt byggeri i modsætning til en fragmenteret og punktvis opførsel af højhuse, da alternativet i en by som Aarhus aldrig kan være at forbyde højt byggeri. Spørgsmålet er i stedet hvor, og svaret blev givet af kommunen i 2006 ved vedtagelsen af en højhuspolitik.

Arkitekturen er nøje tilpasset kvarterets karakteristika både i form af bygningshøjder, men ifølge C.F. Møller vil det også ske i hensyn til facadevalget:

De i alt syv bygninger er forskellige som den omgivende by, men de har også et gennemgående arkitektonisk slægtskab i form og materialer, bl.a. i brugen af tegl, der samtidig refererer til stedets historiske bygninger, dvs. de bevarede DSB-værksteder og Aarhus Hovedbanegård fra 1920’erne.

Fortætningen af Værkmestergadekvarteret er en udvikling, der havde sit afsæt i afviklingen af AarhusKarlshamns fabrik og DSBs centralværksted, men som i dag er et konkret, fysisk symbol på den økonomiske omstilling fra industriproduktion til videnjobs og et eksempel på en udvikling, der ikke har været udmøntet gennem en politisk helhedsplan for området, hvilket fremstår i skarp kontrast til den stramme styring af det nye byområde på havnen samt CeresByen. Værkmestergade har udviklet sig på sine egne præmisser.

Billeder

[easymedia-gallery med=”531″]

Video

Artikler, dokumenter, websites o.l.

Officielt website
Staten ophæver veto mod ny bydel af Århus Stiftstidende, d. 21. maj 2014
Staten vil lade Aarhus stinke endnu mere af JP Aarhus, d. 3. april 2014
Lokalplan #950
Lokalplanforslag #972
AarhusWiki om Centralværkstedets historie
Bricks
– NCC

 

Indlæg der måske kunne interessere dig

Det trækker op til en bevarende lokalplan for Øgadekvarteret

Søren Bitsch Christensen

Artikel fra Stiften d. 29-10-2017: Arkitekter tager sig til hovedet: – Bevaringen af Ceres-bygninger er trist

Jonas Heidemann Jensen

Indsigelse vedr. Marselis Boulevard 49

Bruno Viuf Larsen

Skriv en kommentar