Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

Havneudvidelsen – høring afsluttet

I alt er der indkommet 1.654 høringssvar

“Aarhus Havn ønsker at udvide den eksisterende havn

OBS! Høringsperioden er forlænget med én uge (til den 11. marts 2022), da der er blevet konstateret forsinkelser og kapacitetsproblemer på høringsportalen.

Udviklingen af Aarhus Havn er de seneste år gået stærkt, og der er blevet behov for nye havnearealer. Derfor ønsker Aarhus Havn at udvide den eksisterende havn.  Havneudvidelsen kaldes Yderhavnen og omfatter en ny ydermole samt to etaper med bagland, som anlægges mod øst i forlængelse af containerhavnen og den nye færgeterminal.

Etableringen af den nye havneudvidelse kræver, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at vurdere de påvirkninger af miljøet, som en etablering af projektet vil medføre. Miljøkonsekvensrapporten skal give myndighederne et godt beslutningsgrundlag, inden det afgøres, om projektet kan realiseres.”

Der har været en meget stor interesse og debat om havneudvidelsen. På Kommunens høringsportal kan man se baggrundsmateriale og give sin mening til kende – dels om selve havneudvidelsen beskrevet i lokalplan 1163 (her indkom 1.116 høringssvar) – og dels om miljøkonsekvens rapporten (her indkom 538 høringssvar). Følg disse links:

1) https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-lokalplan-nr-1163-udvidelse-af-aarhus-havn

2) https://deltag.aarhus.dk/hoering/miljoekonsekvensvurdering-udvidelse-af-aarhus-havn-yderhavnen

Mon ikke det er ny rekord for høringssvar, men man har stadig mulighed for at komme frem med sine synspunkter her i slutspurten. Der er brug for, at alle synspunkter kommer frem.

Som det umiddelbart fremgår af de mange indlæg, drejer debatten sig især om natur/miljø og klimapåvirkninger balanceret op imod byens fortsatte udvikling af erhverv og arbejdspladser. I høj grad en svær og kompliceret problemstilling, som indeholder mange lag og dimensioner. Se eksempelvis disse tre bidrag:

Beskyt Aarhusbugtens høringssvar:
https://usercontent.one/wp/beskytaarhusbugten.nu/wp-content/uploads/2022/02/Hoeringssvar-lokalplan-1163-beskytaarhusbugten.pdf?media=1646516575

Debatindlæg i Jyllands-Posten fra Rie Øhlenschlæger og Ellen Braae:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13793180/havneudvidelsesplanerne-saetter-aarhus-mest-unikke-kvaliteter-over-styr-for-altid/

Video med Ellen Braae som vist på borgermødet i Rådhushallen:
https://youtu.be/rPyj1miC4Ss

I Foreningen for Bykultur er vi tillige optaget af de afledede konsekvenser for byen på den lidt længere bane. Hvordan vil havneudvidelsen påvirke udviklingen i midtbyen og det indre havneområde? Kan vi fastholde vore boligområder med den særlige arkitektur, sammenhængskraft og det gode liv? Eller er vi i gang med at skære byen over? I forvejen er midtbyen og inderhavnen under stor pres, da der bygges kæmpe højhuse til kontorformål på Europaplads og på Mindet. Her kan vi også forudse en virkelig stor trafikal påvirkning.

Vi skal være forudseende og have disse overvejelser om byens udvikling i grænseområdet ved havnen med på tegnebrættet.

Foreningen for Bykultur

Indlæg der måske kunne interessere dig

Fredning af Cyklebanen: Debatindlæg i Stiftstidende fra Foreningen for Bykultur 27-04-2021

Phillip Fangel

Fredninger på Aarhus Universitet i høring – Foreningen for Bykultur bakker op

admin

Hvorfor Danmarks Smukkeste Havneområde?

admin

Skriv en kommentar