Dagsorden og referat fra generalforsamling 2018
Den 24 april 2018 afholdte Foreningen for Bykultur i Aarhus sin årlige generalforsamling. Arrangementet fandt sted i det nye sejlsportscenter i Aarhus Lystbådehavn.
Dagsordenen for dagen lød som følger:
|
Rundvisning på det nye sejlsportscenter
Inden generalforsamlingen var der lejlighed til at se den nye sejlsportscenter, der endnu ikke er indviet. Sejlsportscentret er beliggende på Aarhus Lystbådehavn midt i det nye byområde Aarhus Ø og med direkte adgang til og udsigt over Aarhus Bugt. Sejlsportscentret ejes og drives af den selvejendefond – Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter.
Thomas Capitani, der er udnævnt til centerchef viste rundt og fortalte om aktiviteter i det 3.100 kvm store, internationale sejlsportscenter. Sejlsportscentret er tegnet af arkitektfirmaet entasis a/s og opført via donationer fra AP Møller Fonden, Nordea-fonden, Salling Fondene, Lokale & Anlægsfonden samt bevillinger fra Aarhus Kommune.
Aarhus bliver i august 2018 hjemsted for en af de største enkeltstående sportsbegivenheder i Danmark nogensinde – Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018 – VM i sejlsport fra den 30. juli til den 12. august.
Byen slår dørene op og byder velkommen til op mod 1500 sejlere fra over 100 nationer, sejlsportsfans fra alle verdenshjørner og til et brag af en maritim folkefest. Sejlerne vil i de to uger ikke kun kæmpe om VM medaljerne, men også om OL-kvalifikation til OL i Tokyo 2020.
Verdensmesterskabet bliver den største sejlsportsbegivenhed nogen sinde på dansk grund. Herudover får Aarhus 22. juni 2018 besøg af Volvo Ocean Race
kapsejladsen, der startede i Alicante i oktober måned.
Referat fra generalforsamlingen ved Hans Jørgen Bech
Tak til alle de medlemmer der forcerede udfordringerne med at finde det nye sejlsportscenter og det på trods af spærring af indgang på grund af asfaltarbejde. Men vi fik vel egentlig en spændende gennemgang af centret på den yderste mole og en generalforsamling med en livlig debat.
Claus Navntoft blev valgt som dirigent. Bruno Viuf-Larsen aflagde en fyldig formandsberetning om jubilæumsårets aktiviteter. Hans Jørgen Bech gennemgik årsrapport, der desværre ikke var medsendt ved indkaldelsen. Spørgsmål til beretning og årsrapport gik bl. a. på kontakt til rådmand og formand for Teknisk Udvalg – som vil blive taget op igen i løbet af året. Medlemsudvikling – vi fastholder medlemstal med en lille stigning på trods af stort frafald. Spørgsmål om hvad foreningens formue skal anvendes til gav livlig debat. Niels Poulsen fortalte om Østbanegården og fondens arbejde med bevarelse af banegården, som blev købt af DSB. Banegården var udlejet i en årrække før den blev solgt til Paustian. Valg til Repræsentantskab Annelise Lauritsen, Claus Navntoft, Susanne Aagaard, Klavs Klercke Rasmussen, Henrik Fode, Hans Skov og Hans Jørgen Bech blev genvalgt til repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af 17 medlemmer hvoraf 9 var på valg i år og 8 er på valg i 2019. Der var spørgsmål og debat om repræsentantskabets størrelse, som Claus Navntoft besvarede med vigtigheden af at have repræsentanter med forskellige interesser og kompetencer. Valg af revisorer Bente Rud Pedersen og Flemming Plough blev valgt som revisorer. Eventuelt Under eventuelt oplyste Viggo Jonasen, der i sin tid skrev bogen om Østbanegården, at Østbanegård-gruppen også havde taget initiativ til bevaring af Rådmand Lisbergs Studestald. Medlemmerne har også deltaget i Århus Beddingslaug, som via lejemål med kommunen har fået bevaret bedding og spilhus, og har overbevist rette vedkommende om også at bevare havnens gamle toiletbygning over for beddingens spilhus. Einar Rud Pedersen gav en orientering af årets Bernhardt, som foreningen i samarbejde med Stiften lægger op med præmiering af kulturmiljøer. I 2017 var der indstillet ca. 20 kulturmiljøer, hvoraf Todbjerg Tårnet, Stationsgade kvarteret Risskov og Sydhavnen blev nomineret til afstemning. Stationsgade kvarteret vandt afstemningen og fik en Århus bænk med plakette, som kan besigtiges i kvarteret. Overrækkelsen skete ved et arrangement i området med rundvisning, tale af rådmand Kristian Würtz, musik, pølser, øl og vand. Ca. 200 deltog i festligheden. Denne prisuddeling forsøges gentaget og allerede fra medio maj åbnes der op for at motivering af kulturmiljøer. Vi opfordrer alle til at følge med i artiklerne i Stiften og omtalen på foreningens hjemmeside og Facebook-side. Med venlig hilsen Foreningen for Bykultur i Aarhus Hans Jørgen Bech, referent. |