Foreningen for Bykultur i Århus 2013/14
Formand Søren Bitsch Christensen, Hotel Royal d. 30. april 2014
1. Generationsskifte
Forretningsudvalg gik ind til året på baggrund af et generationsskifte: Hans Jørgen Bech og Bue Beck fortsatte, men ellers var det nye navne, og det har præget årets aktiviteter. Vi har skullet finde vore ben, og vi har anvendt en del tid på at udvikle vores kommunikation. Det skulle alle gerne høste frugterne af i tiden fremover, og har der således ikke været så mange arrangementer i det forløbne år, så skulle vi gerne have hænderne lidt mere frie i det kommende år til at kunne sætte flere begivenheder i arrangementskalenderen.
2. Årets program og aktiviteter
Medlemssituationen har været stabil.
24. august afviklede vi den årlige sommertur til Norddjursland på udkig efter fiskerlejer, småhavne og en enkelt rundkirke i Thorsager. Turen var arrangeret af Claus Navntoft og Henrik Fode. Der var en mindre busfuld af sted, og det var, forstår jeg, en spændende, afvekslende og hyggelig tur.
Næste arrangement var et debatarrangement på havnen, ”Muligheder i Mellemrummet”, 11. oktober i den midlertidige træpavillon, ”Domen” på Aarhus Ø. Oplægsholderne var Bente Lykke Sørensen fra Arealudvikling Aarhus og Rune Kilden, Anpartsselskabet Kilden og Mortensen. Det blev til et par timers oplæg og diskussion om byen og havnen, herunder om fordele og ulemper ved at styre udviklingen af byrummene på Aarhus Ø for hårdt. Oplægsholderne talte varmt for en procesorienteret og ikke-styret tilgang til udfyldning af de offentlige rum på havnen. Nogle af de mange fremmødte ville ligeså gerne diskutere havnebyen generelt og ikke mindst tale byggelinjen og udsigtsforstyrrelserne langs Skolebakken og Kystvejen
18. februar blev der afholdt nytårskur med besøg i byens nye omdiskuterede – men ret uomgængelige vartegn – HL Huset, højhuset med Hotel Comwell Aarhus, Værkmestergade 2. Der var et stort fremmøde, vel 60-70 mennesker, der fik en rundvisning i (noget af huset) og en kort fortælling om byudvikling i området, herunder om planerne for Rutebilstationen, baggrunden for DSB’s Centralværksteds placering samt om bevaringen af dele af området, der dog senest har oplevet nedrivningen af Komponentværkstedet.
Herudover har foreningens medlemmer været inviterede til at deltage i Historisk Samfund for Århus Stifts medlemsarrangementer. Vi har ikke fået nogen formel invitation fra samfundet, som vi kunne sende videre til vores medlemmer, men aftalen består altså stadig, og vi skal nok være bedre til at reklamere for den.
3. Kommunikation
Tak til Sven Weel Hansen for at have passet hjemmesiden hidtil igennem en del år. Vi har i forbindelse med Svens ”afgang” lagt hjemmesiden over i et nyt system, og vi håber – og tror – I vil være tilfredse med resultatet. Asbjørn Skødt har stået bag. Nyskabelsen er en blog, hvor Asbjørn samler synspunkter om væsentlige byudviklingsprojekter og -tiltag. Senest med to indlæg om Nørre Allé. Asbjørn har også samlet nogle temaer, bl.a. om høje huse i Aarhus, og vi har valgt at give ham en mindre aflønning for at passe butikken. Jeg vil gerne rose Asbjørn for et fortrinligt arbejde.
Derudover har vi oprettet en Facebook-side, der blandt andet skal hjælpe med at trække besøgende ind på den nye hjemmeside. Vi er kun lige gået i luften med den, og den kan godt bruge mange flere likes, så log ind på Facebook og brug vores side, del den med dine venner og spred budskabet!
Med formandens jobmæssige baggrund er det desuden et ønske, at vi får vores medier til at spille sammen med Stadsarkivets AarhusWiki.dk, når det giver mening, og vi har kræfter til det.
4. Kulturmiljøråd
Aarhus Kommune har i 2013 publiceret ny kommuneplan og som en del heraf også en ny temaplan for kulturmiljøet. Byrådet har som del af dette arbejde vedtaget, at et Kulturmiljøråd skal afløse Bevaringsudvalget og dermed løfte det, der var en gammel amtslig opgave. Rådet har netop haft sit første møde og mødes fremover en gang om måneden. Rådet rummer arkitekter og fagpersoner fra Den Gamle By, Moesgaard og Stadsarkivet Vores forening har udpeget arkitekt Mette Viuf Larsen til rådet, mens formanden har sæde der i sin egenskab af stadsarkivar.
Rådet har fået en lidt bredere opgave end Bevaringsudvalget og skal ikke kun tage stilling til bevaringsværdige bygninger, men også det åbne land og hele kulturmiljøer. Jeg håber, at politikerne og ikke mindst byens mange dygtige udviklere og arkitekter vil inddrage rådet tidligt i byggeprocessen. Der er ingen, der har interesse i sager, der går i hårdknude
Som baggrund for temaplanen for kulturmiljøet har forvaltningen udarbejdet en meget omfattende og imponerede kulturhistorisk redegørelse. Et blik på de temaer af relevans for bymiljøet, der er lagt frem deri, viser spændvidden af de opgaver, vi står overfor i de kommende år. Læs her den kulturhistoriske redegørelse.
5. Betragtninger om kommende bevaringsudfordringer i Aarhus
Blandt årets ”tabte afgørelser” vil jeg fremhæve nedrivningen af Centralværkstedets Komponentværksted, der skete efter en proces, Bevaringsudvalget var meget kritiske over for. Blandt årets ”uafklarede afgørelser” kan jeg fremhæve den uvisse skæbne for flere af de resterende pakhuse på havnen, byggesagsforslaget, der vil forringe udsigten over havnen fra Skolebakken og den igangsatte Frederiksbjerg-proces. I disse sager er der stadig brug for foreningens opmærksomhed.
Der har også været sager, hvor vi ikke fandt fornøden anledning til at gå ind med kritik af nedrivningsafgørelser, fx: Stiftstidendes hus i Kannikegade 14 samt den nylige sag om hjørnehuset Frederiksgade/Østergade.
Blandt de for os ”positive afgørelser” vil jeg fremhævede bevaringen af tre bygninger fra Ceres mod Silkeborgvej foruden naturligvis Jyske Palæ og parken.
6. Hvor står vi så i bevaringsarbejdet i dag?
Bernhardt Jensen kæmpede for købmandsgårde i bindingsværk og middelalderens krogede byplan, men nu hvor de er sikret, er det i dag andre dele af byens historiske dele, der er truet. Aarhus voksede i 1800-tallet frem til en position som provinsens hovedstad. Hvis vi ikke bevarer den fortælling i bybilledet, vil eftertiden bebrejde os det lige så stærkt, som vi i dag er taknemmelige for det, der blev reddet fra modernismens nedrivninger i 1960’erne og 1970’erne.
Historien kan tilføre en bygning og et miljø uvurderlig værdi. Det er klart, det kan være en politisk og økonomisk udfordring at lade en historisk bygning stå, men det giver godt igen. Desværre har vi i Aarhus gjort det svært for både politikere, arkitekter og investorer at trænge ind i en bygnings historie. Det er der især to grunde til.
Den ene er, at vi ikke har udviklet en tilstrækkelig forståelse for, hvad der er bevaringsværdigt fra 1800-tallets Aarhus. Hvad kendetegnede netop dette århundrede? Vi har styr på de fredede huse, kirkerne og groft sagt alt i bindingsværk, men vi står i mange sammenhænge famlende over for arven fra 1800-tallet, hvis den falder uden for disse kategorier. Der hersker også en del forvirring i offentligheden – er ethvert gammelt hus i Frederiksgade for eksempel bevaringsværdigt, som man kunne fornemme det i en avispolemik i sidste måned? Svaret er jo nej.
Den anden grund er, at bygningers bevaringsværdi i dag især vurderes efter deres arkitektur, og om de fremstår uforandret. Men det er jo ikke tilstrækkeligt, for bygninger kan have en historie, der sammen med arkitekturen gør det til en økonomisk og kulturel god ide at bevare dem. Et helt kvarter kan også være bevaringsværdigt, uden at bygningerne i sig selv er noget særligt. Det er disse uafklarede forhold, der for eksempel ligger bag det stigende antal konflikter om byggesager på Frederiksbjerg.
Lad mig nævne et eksempel på, at vi ikke værdsætter bygningerne fra 1800-tallets Aarhus og ikke ser perspektiverne i bevaring. På hjørnet af Nørre Allé og Grønnegade ligger en bygning fra 1884 med adresse på Grønnegade 71. Ejeren har forsøgt at sælge den, men ingen vil tilsyneladende bide på, og nu har man anmodet om lov til at rive huset ned og erstatte det af et nybyggeri.
De fleste synes sikkert, det er et pænt hus, men det er meget mere end det. Det er det ældste stadig eksisterende finansinstitut i Aarhus. Bygningen blev opført af Ny Jydske Købstad-Creditforening i 1884, og opførelsen var finansieret af storkøbmanden Hans Broge. Kreditforeningen var opstået i Hjørring i 1871, men var flyttet til Aarhus efter få år.
Aarhus blev nemlig Jyllands finanscentrum efter 1864, hvor båndene til Tyskland blev løsere. Derfor samlede banker, engros-virksomheder og organisationer sig i byen. På samme tid så en ny arkitektur dagens lys. Bygninger skulle afspejle deres funktion, så en bank kunne skelnes fra en købmandsgård. Banker og andre finansinstitutter blev typisk opført i italiensk palazzostil, og Grønnegade 71 er ingen undtagelse.
Nationalbankens kontor i Aarhus fra 1837 er væk. Det samme er Aarhus Børs fra 1866, og Privatbankens bygning fra 1887 er helt ombygget. Kreditforeningshuset på Grønnegade er det bedste levn, vi har tilbage fra dengang, pengene samlede sig i Aarhus.
Vi skal ikke bevare alt, men vi skal heller ikke smide guld på gaden, fordi vi ikke vidste bedre. Det gamle kreditforeningsdomicil er en uerkendt perle i byens historie, og i renoveret udgave bør det indgå i den revitalisering, der er i gang i Nørre Allé.
I dag diskuterer vi bevaring af 1800-tallets bygninger i Midtbyen og byudvikling på Frederiksbjerg. Det stopper ikke der. De kommende år vil byde på de samme diskussioner om Øgadekvarteret, Trøjborg og de ældste dele af sygehusene og havnen mod syd. Vores politikere skal gøre sig selv, befolkningen og investorerne den tjeneste at bringe Kulturmiljørådet i spil, og jeg vil stærkt opfordre dem til at sikre nem digital adgang til byens kulturhistorie. Planerne ligger klar.
6. Det kommende program
Foreningen vil i den kommende sæson forsøge et samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus. Formålet er at markedsføre vores aktiviteter bedre, og vi har valgt at lægge ud med en foredragsrække (formelt to foredragsrækker) i sidste del af 2014 og henover årsskiftet frem mod foråret 2015. Temaerne bliver kulturmiljø og bevaring, og vi tager udgangspunkt i temaerne fra den kommunale temaplan for kulturmiljø.
Herudover vil der være en sommerudflugt i sædvanlig stil samt besøg på Ceres-området og Psykiatrisk Hospital i Risskov.
7. En enestående gave / Østbanegårdfonden
Onsdag 26. februar konfirmerede foreningens forretningsudvalg, suppleret af Henrik Fode og Claus Navntoft ved et møde med bestyrelsen for Østbanegårdfonden modtagelsen af en meget stor og generøs gave: Østbanegårdfonden nedlægges og har besluttet at overdrage midlerne til Foreningen for Bykultur.
Fonden er grundlagt i 2009 efter afståelsen af Østbanegården til Paustian for et kontant beløb på 300.000 kr. og et pantebrev på 1,8 mio. kr. Civilstyrelsen ansøgtes første gang om opløsning 2011/2012, men først for nylig er godkendelsen modtaget. Opløsningen kan ske under forudsætning af, at midlerne overføres til et beslægtet formål, og her er valget faldet på Foreningen for Bykultur. Dette er godkendt af Civilstyrelsen.
Overdragelsen vil formelt ske pr. 1. juli.
Fondens bank udfærdiger et overdragelsesdokument, og alle fondens forretninger afsluttes til nævnte dato. Foreningen for Bykultur opretter en separat konto til modtagelse af midlerne. I forbindelse med overdragelsen tages kontakt til pressen med henblik på omtale af begivenheden.
Vi har ikke fundet, at der var anledning til vedtægtsændringer i Foreningen for Bykultur.
Fonden og Foreningen har drøftet, hvordan Foreningen for Bykultur kan tilgodese den tradition for aktivisme, som Østbanegårdsfonden udspringer af. Foreningen for Bykultur har i højere grad været en oplysnings- end enaktivismeforening, men der var mellem parterne enighed om, at aktivisme også indbefatter virksomhed, der aktivt stræber mod at udbrede kendskabet til bevaringssagen og derudfra kan påvirke konkrete handlinger.
Konkret er Østbanegårdfondens Viggo Jonassen i gang med en bog om fondens historie, og den kommer også omkring bevaringssagen i bredere forstand. Bogen er færdig til sommer, og den vil blive uddelt til foreningens medlemmer. Restlageret overdrages til Foreningen for Bykultur, således at fremtidig afregning går dertil.
Jeg vil gerne takke Fonden endnu engang for at have betænkt os og samtidig sende en tak til Henrik og Claus for at have passet på vores forenings interesser i denne dejlige sag.