Arkitekter tager sig til hovedet:- Bevaringen af Ceres-bygninger er trist
AARHUS: Det gav et suk mange steder, da omdannelsen af Ceres Bryggerierne nærmede sig første spadestik, og de gamle bygninger skulle rives ned.
Modstand og stor avisdækning i blandt andet Århus Stiftstidende kulminerede dog i november 2011 med, at flere af bygningerne på Ceres-grunden, blandt andet Generatorhuset og Maskinhuset, som står i forlængelse af hinanden ud mod Silkeborgvej, ville overleve og blive bevaret på den store byggegrund.
Spørgsmålet er så, hvor god en løsning det var?
I flere debatgrupper på Facebook harcelerer mange over den valgte bevaring, som bliver kaldt for alt fra “en ommer”, “beskæmmende” til “håbløst”.
Den holdning deler Lars Juel Thiis, arkitekt og tidligere formand for Kulturmiljørådet.
– Ceres er en kulturbærende institution i byen, og der ligger noget tyngde i det område. Det er synd, at man ikke har brugt mere af det gamle, som en del af det nye. For man har ikke udnyttet det gamle, og det står nu bare som en tom skal ud mod Silkeborgvej, og det er ærgerligt, når man kunne fortælle en del af Aarhus’ byhistorie med bygningerne.
Arkitekt og formand for foreningen Bykultur Aarhus, Bruno Viuf Larsen, er heller ikke tilfreds.
– Den bevaring er rigtig dårlig. Den er forloren, og det virker som noget proformabevaring, siger arkitekten, og understreger;
– Man har misset en mulighed. Man kunne have brugt det eksisterende i stedet for at at lave noget ligegyldigt nybyggeri, der ligger for tæt, og hvor der står noget gammelt omkring, som man ikke bruger til noget.
Den var ikke gået i dag
Stadsarkitekt i Aarhus Kommune, Stephen Willacy, indrømmer, at den valgte bevaring af Ceres-bygningerne ikke var gået i dag.
– Det var formentlig endt med en anden løsning, hvis det skulle udvikles i dag. Jeg tror, man havde valgt at bevare flere dele, som man så havde stykket sammen på en måde, så det gav en større sammenhæng med det eksisterende, siger stadsarkitekten, der ikke var udpeget, da lokalplanen blev vedtaget af et enigt byråd i 2011.
Han hælder dog heller ikke til en løsning, hvor man i stedet for at beholde en skal, skulle have revet det hele ned.
– Det ville være en katastrofe at fjerne det hele. Ceres som virksomhed og institution er vigtig for byen og en pendant til Carlsberg i København. Huset i midten med restaurant i kælderen er godt bevaret.
(- Ceres er vigtig for byens historie og identitet, siger flere arkitekter, som ærgrer sig over, at man ikke har bevaret de gamle bygnigner på en mere hensigtsmæssig måde. Foto: Jens Thaysen)
Siden lokalplanen blev vedtaget, har det dog været muligt for Stephen Willacy, som kom til i 2012, at komme med justeringer til dele af planerne.
– Jeg har blandt andet været med i en diskussion om, at der skulle laves en facade med diamantglas uden jern i, som er et greb, der gør overgangen mellem det nye og gamle mere respektfuld. Det har ikke været billigt for udviklerne at gøre, men de var med på idéen, siger stadsarkitekten.
Rømerhus og DGI-byen roses
Forloren og ærgerlig er bevarelsen af Rømerhus, Toldboden og DGI-byen bag Bruuns Galleri til gengæld ikke.
De er nemlig nogle af de gode eksempler på bygninger, der er blevet bevaret respektfuldt og gennemtænkt, mener de to arkitekter og stadsarkitekten.
– DGI-byen og Centralværkstederne er eksempler på, hvordan man kan blande nyt og gammelt sammen på en god måde. Det er lavet gennemført, siger Stephen Willacy.
Lars Juel Thiis, der er indehaver af arkitektfirmaet Cubo, som står bag omdannelsen af Centralværkstedet, følger trop.
– Nu var vi med til at lave Centralværkstederne, men jeg vil gerne fremhæve det alligevel, fordi det er blevet en lille Gallerby midt imellem høje huse. Det er sammen med Godsbanen de gode eksemple på, hvordan man kan bevare kulturen i et område og en fremgangsmåde jeg håber og tror, man vil dyrke på Sydhavnen.
Heimdal, Kræftens Bekæmpelses hus ved Kommunehospitalet, Hantwerk på Fiskerivej, Apotekergården, Toldboden og Pakhuset på havnen bliver også fremhævet som positive pejlemærker.
– Og så Rømerhus som er helt ny indvendigt, men som er et fint projekt, hvor man har arbejdet med de forudsætninger, der var. Man har omdannet med respekt for omgivelser og historie, og man har lavet taget, så det passer ind, tilføjer Bruno Viuf Larsen.
Alle tre arkitekter er desuden rygende enige om én anden ting:
Man skal kun bygge nyt, hvis det er ligeså godt eller bedre end det gamle. Og det bør være rettesnoren.
(Artikel af Tobias Heede Niebuhr, Stiften.dk søndag d. 29-10-2017)