Nytårskur
Tirsdag, den 13. januar 2009.
Nytårskur kl. 18,30 på ”Mejlen” Hans Hartvig Seedorffs Stræde.
Nygotik og den gamle og ”mærkelige” bygnings historie. Arkitekt Nina Ventzel Davidsen, der har lavet afgangsopgave om huset, fortæller dets historie.
75 deltog i Nytårskur til en spændende aften omend der ikke var siddeplads til alle.
Vi kender alle Hotel Royal på Store Torv i Århus. Eller gør vi?
Onsdag, den 25. februar 2009 i Bymuseet
Hvor mange ved, at bygningen har rødder tilbage til 1798 samt at hotellet er udsmykket med mere end 300 originale kunstværker?
Lige fra det øjeblik man som gæst kommer ind i lobbyen slås man af hotellets elegance og charme: akvariet der er indbygget i receptionsdisken og de to enorme krystallysekroner. Det overdådige interiør omfatter også mosaikvinduer, en majestætisk antik elevator for blot at pege på enkelte elementer i det store hus.
Hotellet har haft sine ”op- og nedture”, men efter en grundig og nænsom renovering er det lykkedes Hotel Royal at forene et moderne hotels krav med den kultur og historie, der var karakteristisk for tiden da bygningen blev opført.
Her har boet mange gæster: Lige fra kongelige hoveder over den tyske kommandant, der i april 1940 slog sig ned på hotellet til talrige brudepar, forretningsrejsende til i dag, hvor ikke mindst udenlandske turister nyder det gamle hotel.
Det og meget mere, vil museumsinspektør Conni Jantzen fortælle om.
Den oprindelig aftalte dato har vi måttet flytte til: 25.februar klokken 19.00 i Bymuseet.
Foredraget om Hotel Royal bliver fulgt af en lang række billeder, der fortæller bygningens historie fra dengang, da der også hørte hestestalde til et rigtigt hotel og byen kun talte ca. 7.000 sjæle.
Om Connie Jantzens interesse for hotellet kan det oplyses, at hun netop arbejder på om bog om Hotel Royal
Byvandring i Latinerkvarteret
søndag, den 24. maj kl. 14,00 til ca. kl. 17,00.
En lokalplan er på vej for byens gamle såkaldte Latinerkvarter. Heri fastlægges retningslinier for, hvordan kvarteret skal udvikles i de kommende år.
Vi foretager en byvandring i kvarteret for at se, hvad det i grunden er, politikerne skal tage stilling til. Under kyndig vejledning fra arkitekter og historikere, vil vi bese kvarteret med alt lige fra brolægning til kviste og farvevalg.
Vel mødt.
Mødested bag Domkirken/ foran Kvindemuseet.
Referat fra arrangementet
Søndag 24. maj kl. 14.
Byvandring i Latinerkvarteret.
Latinerkvarteret har gennem længere tid konstant været i centrum for pressens bevågenhed: Ansøgninger om nedrivning af gamle ejendomme, ønsker om gadegennembrud, spekulationsopkøb, opførelse af dybe kældre til parkering og meget mere.
Politisk har forvaltningen længe arbejdet med en bevaringsplan for det enestående kvarter. Den har været længe undervejs, meget længe endda.
Der er mere på vej i kvarteret: Den store Maskinmesterskole skal flytte ud. Placeres på en bastion på havnen. Hvad skal der ske her? Hvilken bebyggelsesprocent når kommunen frem til – og dermed prisen på areal og efterfølgende lejemål?
Ca. 40 mennesker mødtes søndag eftermiddag foran det gamle rådhus bag Domkirken. Der var sikret adgang til Thielemanns smukke bygning, der blev orienteret om nye opdagelser i Domkirkens apsis og fortalt om Domkirketårnet, før turen fortsatte mod Mejlgade. Det var Bue Beck, der førte an i en stadig mere engageret tone. Jo mere bindingsværk, jo højere og mere engageret lød ordene ud i forårseftermiddagen.
Turen var ikke mindst en succes, fordi det var lykkedes arrangørerne at få åbnet låger og porte til en række gårde, bygninger og haver.
Der var indlagt besøg inde bag Juuls farvehandel i Nellemanns auktionslokaler samt i baggården i Studsgade, hvor tidligere Arbejdernes Produktionsforening i lavede rugbrød og hvorfra der blev solgt kul og koks.
Vi fortsatte med besigtigelser af de gamle meget små huse på adressen Rykind. Et rækkehus på 16m² – ganske vist i smukke farver og med en kendt arkitekts restaurerende hånd bagved.
Efter godt to timers vandringer nåede vi gennem Graven og hørte om de planer byrådet har været præsenteret for til nybyggeri med endnu en restaurant og flere lejligheder. For egen regning var der herefter mulighed for at nyde øl, kaffe eller vand på Café Jorden. Her vendte alle den viden, de havde modtaget: En port er grøn fordi porte i Rom var grønne. De var kobberbeklædte så derfor, havde Bue Beck pædagogisk fortalt. Alle havde lært noget om byens historie og fået en forståelse for, at det gamle kvarter med de vidunderlige haver og baggårde virkelig er noget, byen må passe på. Byens borgere venter derfor fortsat med spænding på lokalplanen for området.
Sommertur 2009
4. august
TUREN ER UDSOLGT
Turen går til Sydfyn og Svendborg. Vi ser på Svendborg havn, hvor vi får en faglig beskrivelse af Svendborgs havnefront.; vi sejler med “Helge” til Valdemar Slot, og besøger efterfølgende foreningens tidligere formand fhv. stadsarkitekt i Århus Ole Østergaard i hans have i Troense, inden turen går hjemover igen.
Program for udflugt til Sydfyn lørdag den 15. august 2009
09.00 Bus fra Århus, Musikhuset, Thomas Jensens Allé 2, Århus C.
(kort ophold v. ”Infoteria Lillebælt syd”)
10.00 Middelfart, Hindsgavl, Fænø, Gamborg Fjord, Tybrind, Wedellsborg
(ad kystvejen til Sydfyn)
11.00 Assens, Torø Huse, Ebberub, Hagenskov,
12.00 Frokost på Helnæs Kro (som sædvanlig for egen regning)
13.00 Fåborg, Hvedholm, Hvidkilde, Ollerup
14.30 Svendborg havn – Hans Kaae fortæller
15.30 Med båden ”Helge” til Valdemar Slot
16.30 Spadseretur til Troense
Ca. 17.00 Kaffe i Ole Østergaards have i Troense
Ca. 18.00 Afgang fra Troense
(ad motorvejen – kort ophold v. ”Infoteria Lillebælt nord”)
Ca.20.30 Ankomst Århus, Musikhuset
Max deltagerantal 50.
Referat fra turen
Præcis klokken 9 lørdag morgen 15. august afgik bussen fra Musikhuset i retning af Lillebælt. Foreningens sommertur med målet Svendborg og Troense og 48 medlemmer var på vej til nye oplevelser.
Første stop var den gamle restaurant “Karoline” på Fyn. Her var der indlagt en “naturlig pause”, der desværre blev længere end ventet på grund af lange køer foran de såkaldte “rest rooms”. Som en følge heraf måtte der skæres en smule af den planlagte rute over Vestfyn.
Hindsgavl slot blev beset og historien om Kielerfreden i januar 1814 blev fortalt sammen med planerne om at lægge de grimme højspændingsledninger over halvøen i jorden. Så gik det mod Assens, hvor en vaks kvindelig chauffør førte den store bus gennem byens hovedgade ned mod havnen. De smukke velbevarede købstadshuse blev beset som følge af naturlige propper i trafikken. Havnen med småfærgerne ud til øerne i Lillebælt blev omtalt – ikke for deres kunstneriske udførelse, men snarere som et udtryk for deres praktiske udformning. Vi kom bag bryggeriet Vestfyn og sukkerfabrikkerne, før turen gik mod Torø og historien om Harald Plum og Transatlantisk Kompagni og hele handelshistorien om Plummerne og Assens blev fortalt.
Vi skulle have været omkring Wedellsborg, men af tidsmæssige grunde blev den udstikker afkortet og vi nåede frem til Hagenskov, som i sin nuværende form er opført af storkøbmanden Niels Ryberg. Hans historie blev fortalt og slottet beundret fra begge sider.
Herefter var det næste mål Helnæs og Gl. Avernæs, hvor frokosten skulle indtages. Forinden havde bussen vendt på Helnæs og deltagerne havde fået et betagende syn af Fyn set fra Helnæs-bakkerne. Det kunne ikke gøres bedre. Heller ikke af chaufføren, der ikke havde megen plads at manøvrere på.
Præcis klokken 12 – helt som aftalt – var frokosten på bordet. 25 retter var der at vælge imellem og meget blev forsøgt, før turen fortsatte klokken 13 mod Svendborg. Det gik over Fåborg med besigtelse af havn og de nyopførte og restaurerede bygninger langs havnefronten. Mange mindedes de bekendte blå dåser med “Fåborg-middagsretter”.
Forude ventede Svendborg, hvor den tidligere lektor Hans Kaae fortalte om havnens og byens udvikling. Det gamle skib “Helge” anløb havnen præcist klokken 15,30, og selskabet entrede båden, der gennem det smukke Svendbogsund førte os til Valdemar Slot, der blev beset udefra.
Her på Tåsinge var der gennem mange år et baroni og her udspillede historien med Sixten Sparre og Elvira Madigan sig i sin tid. Efter en smuk spadseretur til Grønnegade nåede vi frem til den tidligere formand Ole Østergaards nye hjem. Og hvilket hjem! En nyrestaureret smedje og et bondehus.
Ren idyl. Vi fik serveret hvidvin og snacks og blev vist rundt i de smukke bygninger og haven. Klokken løb, Ole Østergaard første os gennem Grønnegade, hvorunder han prissatte flere af de attraktive boliger. For enden af vejen holdt bussen. Vores unge, dygtige chauffør første os herefter ad den nye motorvej til Odense og retur til Musikhuset. Klokken 20,30 skiltes deltagerne efter en lang begivenhedsrig dag med masser af oplevelser. Der var så meget, at flere talte om, at en sådan tur kunne opdeles til flere dage.
For arrangørerne er det altid et problem at sikre, at de indlagte tidspunkter overholdes: Her frokost og sejlplan på Svendborgsund – og så vidste vi på forhånd at det ville blive en lang dag.
Kirkegårdsvandring på Nordre Kirkegård
9. september kl. 17.
Mødested: Hovedindgangen på hjørnet af Østboulevarden og Kirkegårdsvej.
Kirkegården blev etableret midt i 1870erne til aflastning af Søndre Kirkegård fra 1818. Siden blev den udvidet adskillige gange, og her blev det første krematorium også indviet. På kirkegården ses en lang række spændende ”gravmonumenter”. Kirkegården drives i dag af Århus Kommune.
Tilmelding er ikke nødvendig. Man møder blot op.
Fra Århus kommune har vi lånt nedenstående omtale:
http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/pension_aeldre/doedsfald_kirkegaarde/kirkegaarde?_page=nordre_kirkegaard.emne
Nordre kirkegård
I 1876 blev Nordre Kirkegård taget i brug på grund af pladsproblemer på Søndre kirkegård, der lå hvor det nuværende rådhus ligger.
Nordre Kirkegård blev udvidet i 1891 mod sandgraven, i 1892 ind mod byen, i 1899 nordvest for Kirkegårdsvej og i 1912 med Knudrisbakke. I dag udgør kirkegården et samlet areal på 14,8 hektar. Allerede i 1920 blev det besluttet at anlægge endnu en kirkegård, idet Nordre Kirkegård var fuldt udnyttet. Det blev til Vestre Kirkegård, der blev taget i brug i 1927.
Nordre Kirkegård er i dag karakteriseret ved de mange gamle og fornemme gravminder, ved de usædvanligt mange forskellige træer og ved nærheden til byen og vandet, som fornemmes fra størstedelen af kirkegården.
Kirkegården er udover sin primære funktion formentlig et af de mest benyttede grønne områder i Århus. Sjældent kan man gå tur på kirkegården uden at møde andre mennesker og de bedst placerede bænke er ofte optaget!
Referat fra arrangementet
Klokken var 17 og datoen 9. september. Stedet var Nordre Kirkegårds hovedindgang – solen skinnede.
Omkring 30 medlemmer af foreningen var mødt frem for at deltage i besøget på kirkegården.
Henrik Fode undskyldte indledningsvis med, at han “førte an”, men forklaringen var den enkelte, at han havde skrevet en bog: “Byens kirkegårde”, hvor historien om begravelser og det praktiske i den forbindelse var samlet op.
Efter en bred introduktion, hvorunder det blev stærkt påpeget, at følelser omkring emnet var forskellig fra menneske til menneske, samt at evt. bemærkninger til konkrete gravsteder eller skikke, ikke måtte opfattes sårende, begyndte rundgangen på det store område. Deltagerne var også blevet orienteret om, hvordan og hvornår kirkegården var anlagt, om overgang fra kirkelig til kommunal administration i 1891 og de komplicerede forhandlinger, knyttet hertil.
Rundgangen blev indledt med de store gravminder ved hovedindgangen, hvorefter den fortsatte mod Kirkegårdsvej mod kapellet, hvor ligbrændingsspørgsmålet blev omtalt og de to små fine pavilloner fra Landsudstillingen blev besøgt. Vi fortsatte mod Sandgaven og beså rækken af gamle gravsten, urnebegravelser mm. før rundgangen vendte mod Krudriisbakken.
Ved tilbagekomst til udgangsstedet blev foredragsholderen aftvunget et løfte om i foråret 2010 at gentage arrangementet på Vestre Kirkegård. Deltagerne havde ikke blot fået demonstreret det interessante, der kan læses ud af gravsten, men også fået et indtryk af den byhistorie, der er knyttet til navne på kirkegård.
Jøderne i Århus i begyndelsen af 1800-tallet
En fortælling om to yderst forskellige erhvervsmænd: købmand Hartvig Philip Ree og hattemager Joseph Hirsch med hovedvægten på sidstnævnte. Ved fhv. kommunaldirektør Anders Villadsen. Efter foredraget kan interesserede deltage i et besøg på den jødiske begravelses-plads (Frederiks Allé) som Inge-Lise Westh Hansen vil fortælle om.
(Deltagerrne bedes medbringe en lille sten)
Tid: tirsdag, 29. september kl. 16.30 – 19.00
Sted: Hovedbiblioteket, Møllegade 1, Lokale B
Arrangør: Selskabet for Dansk Jødisk Historie, Århus
Der er fri adgang
Industriminder i Århus Midtby
Tirsdag, den 6. oktober kl. 19.30
Historisk Samfund inviterer Foreningen for Bykultur til foredrag 6. oktober
2009 som angivet nedenfor:
Foredragsholder: Seniorforsker Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet:
Emne: Industriminder i Århus Midtby
Sted: Bymuseet, Carl Blochs Gade 28, Århus C
Tilmelding pr. mail: hellerik@os.dk <hellerik@os.dk> – eller tlf. ( 8694 3435 8694 3435 ) senest d. 1. oktober.
Store virksomheder som Frichs, Mønsted og Sabroe er for længst borte fra Århus midtby. Og med en nærmest usvigelig sikkerhed er der inden for Ringgaden i de seneste årtier nedrevet gamle industribygninger år efter år, men uden nogen som helst koordineret plan for, hvad der bør bevares. Derfor har foredragsholderen forsøgt en kortlægning af de endnu bestående industriminder. I et billedrigt foredrag leder han os gennem bymidten og peger på bygninger, der kræver opmærksomhed, hvis man i Århus vil forsøge at bevare minder fra industrikulturens epoke.
Hack kampmanns toldkammer på havnen, Laugssalen på 1. sal.
4. november 2009 kl. 19.
Århus Håndværkjerforening har haft adresser flere steder i byen genenm tiden. Nu har foreningen indrettet sig med sekretariat og laugssal i Toldkammeret på havnen. Laugssalen er noget helt specielt. Den blev oprindelig indrettet i bygningen i Paradisgade, senere har den fulgt foreningen idntil den sidste opstilling, som vi skal se og høre om.
Panelerne i Håndværkerforeningens laugssal rummer kulturhistorie. Det er den, der vil blive fortalt, knyttet til de mange billedfelter, der pryder salen.
Laugssalen “oser” som nævnt af kulturhistorie, der vil blive fortalt af Henrik Fode, som for nogle år siden lavede en mindre bog om netop laugsalen. Selvfølgelig vil der også blive lejlighed til at høre om den smukke bygning og den funktion, den har fået i dag, hvor told og havn nødvendigvis ikke fysisk hænger sammen.
Århus Å og dens betydning gennem 1000 år
Tirsdag 24. november kl. 19.30
Bymuseet, Carl Blochs Gade 28, Århus:
Byhistorikeren, mag. art. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond:
Århus Å’s munding (Aros) har givet navn til byen. Den har været afgørende for den oprindelige handelsplads’ geografiske placering i vikingetiden og siden også for købstadens udvikling gennem middelalderen og frem til vor tid. Den fungerede som transportvej og havn, men ikke nok med det. Åen leverede også drikkevand, og var vaskeplads samt kraftkilde til de første industrianlæg i form af vandmøller. Endelig blev den også brugt som kloak. I dag har Åen omsider fået en helt anden status: den er blevet et rekreativt element i byen.
Foredraget beretter om åens historie helt fra dens udspring i Solbjerg Sø frem til Århus Havn og ledsages af en lang række billeder.
Byhistorisk Fond er netop i efteråret undervejs med en udgivelse under titlen: Århus Å – natur og mennesker.
Tilmelding til arrangementet 24. november skal ske på mail: bykultur@bykultur.dk senest den 20 november 2009.