Aarhus Kommune har modtaget anmodning fra den private ejer af Samsøgade 21 i Øgaderne om nedrivning af ejendommen. Ejendommen er registreret med en SAVE-værdi 4 og vurderet som bevaringsværdig i kommuneatlasset. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har da også anbefalet byrådet at iværksætte arbejdet med en bevarende lokalplan for ejendommen, og på byrådsmødet i onsdags blev sagen behandlet og i første ombæring sendt videre til diskussion i Teknisk Udvalg. Hvad er de to sider i denne sag, og hvilke konsekvenser vil enten en bevaring eller nedrivning få i en bredere sammenhæng?
Argument: Samsøgade 21 burde bevares
Samsøgade 21 er opført i historicistisk stil og indgår i en tydelig arkitektonisk helhed med ikke blot de resterende bygninger men med Øgadekvarterets overordnede arkitektur og kulturhistoriske værdier.
Kommunens kulturmiljøråd anbefaler kommunen ikke at nedrive bygningen idet:
Den eksisterende ejendom er yderst væsentlig for at opretholde den markant sammenhængende og harmoniske helhed, der er i facaderækken på begge sider af Samsøgade på strækningen af Sjællandsgade og Ny Munkegade.
….
Det er den karakteristiske varierede homogenitet, der gør gadens og kvarterets kulturhistoriske helhed særligt værdifuld og som ligger til grund for udpegningen som potentielt kulturmiljø. Samsøgade 21 er en del af dette kulturmiljø, der klart bør forsvares.
Landsforeningen har deslige gjort indsigelse mod nedrivningen, og fremhæver bl.a. følgende:
Ved at tillade, at Samsøgade 21 fjernes til fordel for nyt byggeri, går ikke blot endnu et af Aarhus bys historiske bygninger tabt, men der vil blive tilføjet det sjældent homogene kvarter, som bygningen er en del af, et grimt ar…
Argument: Ejerskabet af Samsøgade 21 er ikke rentabelt
Ejeren ønsker med nedrivningen efter eget udsagn at sikre en rentabel drift ved nyopførelsen af en bygning, da årslejen (Inkl. en ubeboet taglejlighed) ikke er tilstrækkelig til at dække de årlige udgifter og en renovering forudsætter en huslejestigning, som beboerne i stueetagen og 1. sal ikke vil acceptere og dermed har krav på boligerstatning, hvilket udlejeren ikke er i stand til at imødekomme:
Der er stadig ingen af de anførte argumenter, der ikke vil kunne tilgodeses ved en nyopførelse, idet dagens håndværkere, som det vel må være forvaltningen bekendt far Den Gamle By, stadig er i stand til at opføre bebyggelser med et udseende som for godt 100 år siden.
Det er forvaltningen, som den myndighed der skal given en byggetilladelse, der bestemmer udseendet på den nye ejendom og således kan fastlægge et udseende af ejendommen, der ikke afviger væsentligt fra det nuværende.
En gennemgribende renovering af den eksisterende ejendom, vil aldrig indenfor en økonomisk forsvarlig ramme, kunne bringe ejendommen op på det niveau som lovgivningsmagten idag ønsker for vore boliger, ligesom de tikke vil være muligt at gennemføre en renovering uden at lejerne tilbydes en erstatningsbolig, eftersom en renovering vil medføre en lejestignign der overstiger kr. 190 pr. kvm, hvilket lejerne i stueetagen og på 1. sal ikke vil acceptere.
Som tidligere nævnt vil vor konsekvens af en fortsat nægtet nedrivningstilladelse være en anvendelse af planlovens § 48, således at Kommunen tilpligtes at overtage ejendommen, idet denne som nævnt ikke for nuværende kan udnyttes økonomisk rimeligt sammenlignet med lignende ejendomme.
Konsekvenserne af begge beslutninger
Hvis Samsøgade 21 tillades nedrevet vækker det spørgsmålet om præcedens for nedrivning af ejendomme i Øgadekvarteret. Denne ejendom er karakteristisk snarere end særegen for områdets byggestil og historiske kontekst, hvorfor det vil åbne døren for en totalsanering af ikke blot dele men helheden af dette yderst smukke, stemningsfulde og sårbare kulturmiljø. Det gør det ikke desto mindre vigtigt at vedtage en bevarende lokalplan for ikke blot Samsøgade 21 men for Øgadekvarteret.
En nedrivning burde i realiteten kun godkendes i så fald ejendommen er i så dårlig stand, at en renovering ikke ville give mening, og at der samtidig nyopføres i en identisk byggestil. Det er dette argument, ejeren fremhæver og påpeger yderligere at en nyere bygning kan blive opført som nulenergibygning, hvilket er et sandt trumfkort for enhver bygherre, der ønsker at nedrive ældre bygningsmasse, da samfundets hegemoniske diskurs dikterer, at vi må beskytte kloden mod menneskets skadelige påvirkninger, og hvem kan ikke være enig i dette synspunkt?
Ejeren opfordrer til en løsning med kommunen, hvor der sikres en erstatningsbolig til de pågældende lejere, hvorved ejendommen kan blive renoveret og rentabel. Mon ikke udlejningen af taglejligheden ville gøre en forskel i argumentet om rentabilitet, og er det overhovedet kommunens ansvar at redde private ejendomsbesiddere ud af deres problemer? Kommunens interesse er på borgernes vegne at sikre vigtig kulturarv og æstetiske værdier i bymiljøet. Hvis driften af Samsøgade 21 ikke er mulig, hvordan kan driften af ejendomme i Øgadekvarteret som helhed være rentabel?
I denne sag fremstår det mest sandsynlige udfald, at Samsøgade 21 bevares, og at den tekniske forvaltning samt byrådet dermed undtagelsesvis træder i karakter og sikrer et velbevaret og tidstypisk kulturmiljø mod at gå tabt. Det naturlige skridt vil derfor være, at der i stedet for udarbejdelse af en bevarende lokalplan for Samsøgade 21 udarbejdes en for Øgadekvarteret.
Kilder
– Forbud mod at rive hus ned i Samsøgade af Århus Stiftstidende, d. 28. oktober 2014
– Udtalelse fra Lokalt Kulturmiljøråd, d. 8. juli 2014
– Indsigelse fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, d. 10. juli 2014