Et af vore medlemmer i Foreningen for Bykultur og gammel Højbjerg-dreng, Ole Tolboe, har sammen med Jørgen Pedersen forsket i historien om stenhuset og dets anvendelse gennem årene. Vi har fået tilladelse til nedenfor at bringe denne spændende historie af forfatterne. Det er jo et hus, hvor vi i foreningen gennem flere år aktivt har deltaget i en redningsaktion, jf. tidligere omtale på hjemmesiden.
Det gamle stenhus, der i mange år har ligget som en ruin på pladsen over for Hørhavegården, er nu genopført i Hørhavegårdens have. Huset er kategoriseret som bevaringsværdigt af Slots- og Kulturstyrelsen, men var dog udsat for betydeligt forfald. Ved mellemkomst af Foreningen for Bykultur i Aarhus indgik ejerne af Hørhavegården Susanne og Martin Haaning i 2019 en aftale med Aarhus Kommune, så de kunne overtage Stenhuset, som det stod mod at genopføre det i Hørhavegårdens have. Kommunen leverede den nødvendige arkitekt- og ingeniørbistand. Arbejdet blev påbegyndt i september 2022 og afsluttet i juli 2023. Huset står nu som en moderne, velisoleret feriebolig til udvidelse af Hørhavegårdens B&B tilbud.
Hvad var Stenhusets formål?
Der er en del usikkerhed om, hvorfor og hvornår dette solide hus var blevet bygget. Det har været nævnt som ishus for Marselisborg Gods, der lå hvor Marselisborg Gymnasium nu ligger, kølerum for mælk og hestestald. Der har formodentlig fra medio 1800-tallet til 1970’erne været savværk på pladsen ved huset.
Huset målte 7×5 m og havde 30 cm tykke mure af flækkede marksten. Der var ingen belægning på gulvet. Vinterbilledet viser huset i god stand. Man kan se en dør og to vinduer ud mod pladsen og et vindue i gavlen. Det vil være ret vanskeligt at hugge ud til dør og vinduer i en færdig væg bygget af uregelmæssige sten, hvilket tyder på at døren og vinduet til højre har været der fra husets opførelse. Ved vinduet til venstre for døren ser man vanskeligheden ved at sætte et nyt vindue i en mur af uregelmæssige natursten. Man har måttet lave et ”for stort” hul og derefter muret op med almindelige røde mursten. Billedets kvalitet giver ikke mulighed for at vurdere vinduet i gavlen.
Det må have været et meget arbejdskrævende arbejde at bygge huset. Man har skullet indsamle egnede mark-/strandsten, som har skullet kløves og tilpasses til egnede sten til byggeriet. Selve byggearbejdet må være omstændeligt, da man hele tiden har skullet udsøge sig en velegnet ”næste” sten. Med en sådan arbejdsindsats må huset derfor være bygget med et ganske bestemt formål: at beskytte noget værdifuldt – men hvad? Slots-og Kulturstyrelsens arkiv giver følgende oplysning om Stenhuset: FFB Bygning 31, Ørneredevej 24, Aarhus, byggeår 1850. Adspurgt om Styrelsen vil oplyse sin kilde til dette årstal, henviser man til Aarhus Kommune, idet bevaringsværdige bygninger administreres af kommunerne, mens fredede bygninger administreres af Styrelsen.
Da vi har gennemgået tilgængeligt materiale om Hørhavegården i Aarhus Stadsarkiv og Landsarkivet i Viborg uden at finde byggeåret, kan vi ikke dokumentere dette, men vil foreslå formuleringen ”omkring 1850”. Det kan sandsynliggøres ved, at Carlo Ingerslev købte godset i 1833. Han var advokat, politiker og forretningsmand, så han har sikkert villet udnytte skoven ved at sælge træ til kakkelovns- og komfurbrænde. Senere har han udvidet forretningen til at producere bygningstømmer, så hele stammer har skullet transporteres til forarbejdning på en egnet arbejdsplads og han har derfor indrettet tømmerpladsen (savværket), anskaffet heste til at slæbe stammerne og bygget en god hestestald
Ishus
Ishuse blev ved mange herregårde og større bondegårde bygget til opbevaring af is, som om vinteren blev indsamlet fra søer og voldgrave, så man hen på foråret og forsommeren stadig havde is til køling af madvarer og frysning af isdesserter i kuldeblandinger af is og salt (-21grader C).
De ældst kendte ishuse er fra slutningen af 1500-tallet og der blev bygget og anvendt ishuse til slutningen af 1800-tallet, hvor selv små mejerier fik køle-/frysemaskiner til fremstilling af is i blokke såkaldt krystal is.
For at få mindst mulig varme ind var der hverken vinduer eller dør i ishuset, men kun en lem oppe under stråtaget, så man kunne fylde is ind eller tage den ud med et minimum af kuldetab. Husene blev så vidt muligt bygget på øst- eller nordsiden af en bakke, så man fik mindst mulig solvarme på dem. (Et genopbygget ishus findes på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet).
Med Stenhusets indretning med dør og vinduer kan denne mulighed udelukkes.
Kølerum
Har Stenhuset været brugt til køling af mælk?
Der var i 1785 en besætning på gården på 5 køer og 8 får. Ifølge folketællingen 1801 boede der på gården 2 voksne og 2 børn og ved 1834-folketællingen 1 enkemand, 1 barnebarn, 1 karl og 1 pige. Der har i denne periode ikke været køer og personale til nogen nævneværdig produktion af mælk, som nødvendiggjorde bygning af et kølerum så solidt som Stenhuset.
I 1880’erne – altså 30 år efter Stenhuset var bygget – var der 12 køer på gården. I midten at 1800-tallet gav en ko ca. 1,8 liter mælk/dag. Hvis det antages, at en ko i slutningen af århundredet havde en ydelse på 2 liter mælk/dag, kan de 12 køer teoretisk give 24 liter/dag. Da de næppe er blevet drægtige samme dag og dermed mælkeydende i samme periode, kan den daglige mælkeproduktion nærmere have været 12-15 liter/dag. Hvis der har været egnet plads i det kølige Stenhus, har det været et udmærket sted at opbevare mælken, hvis den senere skulle leveres til et mejeri, så naturligvis har man kunnet anvende huset til køling af mælk, men det har næppe været dets oprindelige formål.
Hestestald
Jeg har fra omkr. 1939 til op i 1950’erne kommet meget på Hørhavegården og selv set huset brugt som hestestald for to store arbejdsheste og til opbevaring af savværkets håndværktøjer, så vi vil gætte på, at formålet har været:
hestestald
Man kan formode at inden eller samtidig med opførelsen af Stenhuset, har pladsen (den nuværende P-plads) omkring det været brugt til forarbejdning af træ fældet i skoven. Transport til tømmerpladsen krævede et par store stærke arbejdsheste og dem har man gerne villet give en god stald.
Arbejdet har været en naturlig del af arbejdet i skoven og således hørt under skovfogedens område. Det ændredes med Anders Jensen, der blev skovfoged i 1860. Han blev den sidste skovfoged på Hørhavegården, idet han i 1880 i stedet blev forpagter af Hørhavegården og således har kunnet koncentrere sig om arbejdet med savværket til sin død i 1915. Det kunne tyde på, at den daværende godsejer Caspar Ingerslev med bygning af Stenhuset og ansættelse af Anders Jensen som forpagter har ønsket at fremme savværksdriften. I søgninger i Aarhus Stadsarkiv har vi fundet forpagtningskontrakter, men intet om Stenhuset. En søgning i regnskaber fra Marselisborg Gods 1848-1852 i Landsarkivet i Viborg har heller ikke givet referencer til Stenhuset og følgelig ikke noget svar på, hvad formålet med Stenhuset har været eller om det er opført i 1850.
Da Aarhus Kommune i 1896 købte Marselisborg Gods med skove og samtlige skovfogedboliger, fortsatte Anders Jensen som forpagter af Hørhavegården og savværket. Der blev på den tid bygget mange (sommer)villaer i Skåde Bakker, så det lokale behov for brænde til komfurer og kakkelovne steg kraftigt.
Som et kuriosum kan nævnes, at iflg. et referat fra et byrådsmøde behandlede man et andragende fra Anders Jensens enke. Hun ville gerne blive boende i Hørhavegården og ville tilbyde en årlig husleje på 1.000 kr. Der kunne ikke blive enighed i byrådet, nogle mente, det var en rimelig gestus overfor en veltjent borger og andre mente, at det var en skjult form for socialhjælp, som de ikke kunne tiltræde, så hun fik afslag.
Som ny forpagter tiltrådte i 1916 Hans Peter Christian Lautrup og han var forpagter til sin død i 1931. Aarhus Kommune udlejede herefter Hørhavegården og de to marker nord og syd for Ørneredvej til Frivilligt Drengeforbund (FDF). Lejekontrakten gjaldt fra 1/10/1932 til 31/3/1940 og lejen var 1535,- kr. om året. Peter Borring indgik efterfølgende med FDF en forpagtningsaftale for Hørhavegården. Den overførtes i 1940 til Aarhus Kommune til en årlig leje, som da var 400,- kr. om året i 1978. Borring forpagtede savværket til 1. oktober 1978, og der skete naturligvis forandringer undervejs. Jeg kan som tidligere nævnt bevidne, at Stenhuset i 1940’erne blev brugt som stald for de to store arbejdsheste Blis og Stærkodder, men de blev udfaset og aflivet i slutningen af 1960’erne og erstattet af maskiner. Borring var kontraktligt forpligtet til at fjerne den store tørrelade og alle andre træbygninger på grunden, men ikke Stenhuset. I 1975 viser et notat i ”Lokalavisen”, at Stenhuset da var stald for tre rideheste, hvoraf den ene tilhørte Borrings datter. På billedet fra 1978 er nedrivning i fuld gang og i baggrunden ses et begyndende forfald af Stenhuset, idet vinduet til højre er faldet ud eller fjernet. Vinduesrammen til venstre er blevet malet hvid eller udskiftet.
Peter Borring døde i 1979, men familien var allerede i 1948 flyttet fra Hørhavegården til den gule villa på Hørhavevej 91 (ses på foto 1960).
Den daværende skovrider foreslog, at kommunen anlagde området med græs, buske og bænke, så skovtursgæster kunne sidde og nyde naturen. Der skulle også være plads til korttidsparkering af biler. Byrådet kunne ikke tiltræde forslaget.
Det nye Stenhus er nu genopført med facader, der respekterer det oprindelige udseende. Der er dog foretaget mindre ændringer med vinduer for at få et tilstrækkeligt lysindfald og gulv og ydervægge er højisolerede.
Konklusion
Vi har ikke kunnet dokumentere
-at Stenhuset oprindeligt er bygget som hestestald
-at Stenhuset er bygget i 1850
Men vi har sandsynliggjort
-at Stenhuset er bygget som hestestald
-at Stenhuset er bygget omkr. 1850
Ole Tolboe & Jørgen Pedersen, 20 juli 2023
-Foreningen for Bykultur i Aarhus