Referat generalforsamling 2023 på Risskov bibliotek
Der var stor tilslutning med omkring 45 medlemmer, som var mødt op til generalforsamlingen, der blev afholdt onsdag den 26. april 2023 i den nye pavillon på Risskov Bibliotek. Efterfølgende blev der afholdt et tema-møde om udviklingen og udfordringerne i Vejlby-Risskov området – se referat af dette i særkilt opslag. Udover at fungere som bibliotek har stedet i mange år også fungeret som medborgercenter og været et hyggeligt samlingssted for borgerne i Risskov. For knapt et par år siden blev der åbnet en helt ny sal til erstatning for den midlertidige pavillon, der havde været en del af biblioteket siden 1974.
Dagsorden:
- Valg af dirigent.
Claus P. Navntoft blev valgt - Aflæggelse af beretning.
Formanden Einar Rud Pedersen aflagde mundtlig beretning suppleret med en række fotos fra aktiviteterne i det forgangne år. - Aflæggelse af regnskab.
Kassereren Aksel Borup Jensen var forhindret i deltagelse, og regnskabet blev derfor i hovedtræk gennemgået af formanden. En revideret årsrapport var i forvejen udsendt til alle medlemmer. - Valg af medlemmer til repræsentantskabet.
Følgende medlemmer blev genvalgt for 2 år: Bue Beck, Søren Bitsch Christensen, Einar Rud Pedersen, Flemming Ploug, Jørgen Hansen, Bruno Viuf Larsen. Phillip Fangel og Trine Toft Jensen ønskede at udtræde af repræsentantskabet, og i stedet blev Pernille Sonne og Rosalina Foroughipour valgt – ligeledes for to år. - Vedtagelse af budget for det kommende regnskabsår.
Formanden fremlagde budgettet, som blev godkendt. - Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. Kontingent foreslås sat op til kr. 300,- for enkeltmedlemmer og til kr.450,- for dobbelt/firma-medlemskab.
- Valg af revisor.
Bente Rud Pedersen og Flemming Ploug blev genvalgt. - Indkomne forslag.
Der var ingen forslag. - Eventuelt.
Der blev udtrykt en opbakning til foreningens aktivitetsniveau, selvom det kan resultere i mindre underskud i de enkelte regnskabsår. Foreningens formue har jo netop været tiltænkt arbejdet med arrangementer, byvandringer og møder i relation til forståelse af byens karakter og egenart. Derved søger vi også at påvirke den offentlige agenda om fremtiden i vores by og vores lokalmiljø.
Sluttelig rettede formanden en stor tak til både medlemmer og repræsentantskab for deltagelse og medvirken i foreningens aktiviteter.
Formandsberetning
Formandsberetningen blev suppleret med en række billeder fra foreningens aktiviteter gennem det seneste år. Med udgangspunkt i den gamle borgmesters ord ”forny og bevar” har foreningen et ønske om, at Aarhus og oplandet fortsat skal ny-udvikle sig og dermed også afspejle vores egen tid, men samtidig lægger vi vægt på, at det sker i respekt for vores kulturarv og historie. Vi tror, det har stor betydning for vores bymiljø og det gode liv. Faktisk mener vi ikke, at de seneste eksempler på planlagte højhuse er udtryk for en god udvikling – tværtimod er der tale om markante brud i byens udtryk og karakter, med risiko for at ødelægge bylivet i områderne. Vi synes, det er problematisk og nærmest et paradoks, at man må ændre i kommuneplanen, lave tilføjelser til højhuspolitik etc. i forbindelse med enkeltstående byggerier.
Byens politikere har som begrundelse for fortætningen fremført det argument, at byen vokser med 4.000-5.000 borgere årligt, som der skal etableres boliger til. Men dels er tallet højt sat, og dels omfatter flere af de konkrete byggerier ingen boliger, men er alene til kontorformål.
Det er nødvendigt, at de helt store byggeprojekter forholder sig til nærområdet, ellers vil byrummene ikke fungere og henligge øde, og der bør udarbejdes en samlet plan for, hvordan parkering og trafik håndteres bedst muligt i området.
”Vores by består ikke af huse, men af sammenhængen mellem dem.”
Administration, økonomi, kommunikation etc.
Vi har haft en pæn udvikling i antallet af medlemmer og er nu oppe på omkring 150, Heraf er 30 dobbelt -eller firmamedlemmer, så målt i antal personer er vi i nærheden af 180. Vi har investeret i et nyt administrationssystem ”Foreningsadministrator”, som vi forventer kan lette arbejdet med medlemsregistrering, arrangementer etc.
Der er udover vores medlemmer mange, som følger foreningen på de sociale medier. På Facebook har vi omkring 1.000 følgere, og når vi laver et ”almindeligt” opslag med link til vores hjemmeside, kommer der i omegnen af 200-300 besøg på hjemmesiden. I forbindelse med nedrivningssager, som typisk deles med andre, stiger dette tal betydeligt. Se f.eks. nedrivningssagen fra Lindå, som nærmest gik viralt på ”Historiske huse” – her er vi nu oppe på over 2.000 besøg på vores hjemmeside.
Vi udsender også jævnligt Nyhedsbreve via platformen MailChimp. Det er typisk informationer om byggesager, arkitekturpolitik etc. som sendes til både vore egne medlemmer og til andre, som er registreret som modtagere af vores nyhedsbrev. I alt går dette nyhedsbrev ud til 430 personer med interesse i bykultur. Vi vil meget gerne have emner og gode historier til Nyhedsbreve fra jer alle i foreningen.
Her senest har vi med inspiration og hjælp fra et af vore medlemmer, Rosalina Foroughipour, fået oprettet en Instagram profil. Her rammer vi nok et lidt yngre segment med interesse for bykultur. På kort tid har vi nået over 200 følgere – så vi tror, der er perspektiver i at være til stede på denne platform: https://www.instagram.com/bykulturaarhus/
Mht. økonomi har vi haft et ønske i foreningen om en årlig balance mellem udgifter og indtægter. Med vores aktivitetsniveau i 2022 og 2023 kommer vi ud med et lille underskud. Vi synes, at det er acceptabelt da vores formue jo er tiltænkt aktiviteter og udbredelse at synspunkter i relation til bykultur.
Arrangementer i 2022
Vi har været glade for den store deltagelse i 2022, og vi skylder flere medlemmer en stor tak for medvirken til afvikling af arrangementerne samt for spændende foredrag og artikler. Læs meget mere om disse på vores hjemmeside: https://www.bykultur.dk/
- Marts, Generalforsamling og besøg på Toldkammeret
- Marts, Foredrag om Nye ved Jørn Tækker og Peter Boe Hauggaard-Nielsen
- Maj, Borgermøde vedr. Arkitekturpolitik på Dokk1 i samarbejde med Arkitektforeningen og ”Med hjerte for Aarhus”
- Juni, Besøg i vandtårnet på Randersvej. Foredrag om byens historie
- Maj/juni, Årets Bernhardt proces og præmiering, Elværket Åbyhøj. Transformation af gammelt til nyt
- August, Foredrag om fortidsminderne fra Mindegade
- September, ”Rum og kunst”. Besøg på AUH i Skejby
- November, Besøg med rundvisning og foredrag på Arkitektskolen
Nogle udvalgte fotos fra året der gik…
Byggesager og høringer
Hvordan er det så gået i 2022? Vi synes stadig, at alt for meget nybyggeri af tvivlsom kvalitet skyder op uden tanke for helheden og livet omkring husene. Vi oplever fortsat heller ikke den helt store respekt for byens kulturarv, vores historie og arkitektur. Men det tager tid at dreje en supertanker.
Vi har i årets løb været aktive i forskellige byggesager og høringer. Flere arbejdsgrupper i vores repræsentantskab og forretningsudvalg har taget del i dette: Foreningen har således givet indsigelser og forslag i forbindelse med en række lokalplaner og byggesager
- Officersvilla Langelandsgade
- Gammelt bindingsværkshus i Grønnegade 39
- Irisvej 6 i Rosenvænget
- Christiansbjerg/Trøjborg/Risvangen
- Havneudvidelsen
- Opbakning til den delvise fredning af Universitetet
- Coops overdækning af facade på Langenæs
- Agerbæksvej, Risskov
- Stenhuset ved Hørhavegården
- Byggesag i baggården Mejlgade/Studsgade
- Firlænget bindingsværksgård i Lindå
Vi har i foreningen et ønske om at være konstruktive og bidrage med gode råd og ideer til nyudviklingen af vores by og oplandet omkring. Der er nok at holde øje med i også her i 2023. Aarhus Kommune har varslet en revision af højhuspolitikken i 2023. Og revision er en kærkommen lejlighed til at løfte blikket og se på det bylandskab, den nuværende højhuspolitik har efterladt, og hvordan, der kan bygges høje huse fremadrettet.
Samtidig er flere enkeltsager i 2022 dukket op, på det vi kalder ”Observationslisten”. Der er tale om sager/planer, hvor vi er usikre på formål og indhold i den konkrete sag. Det er selvfølgelig en liste vi vil følge til dørs. Vi har foreløbig følgende på ”Observationslisten”:
- Baggården mellem Mejlgade og Studsgade med planer om ungdomsboliger
- Hjørneejendommen Skovvejen/Østbanetorvet, ombygning med nyt tag?
- Nørrebrogade/Østboulevarden med planer om 6-etagers højhus ved fortovskant
- Det ældste hus i Mårslets i fare for nedrivning?
”Redninger”
Der er desværre revet mange bevaringsværdige bygninger ned i Aarhus Kommune igennem de senere år, herunder bygninger med høj bevaringsværdi – SAVE-værdi i intervallet 1-4.
Til trods for de mange udfordringer i byudviklingen – skal vi glæde os over nogle positive ting. Vi tror i al beskedenhed, at vores meget aktive indsats har haft en vis betydning og medvirket til redningen af
- Villa på Irisvej i Viby
- Firlænget bindingsværksgård i Lindå (”Damgård”)
- Stenhuset ved Hørhavegården
- Det lille lygtehus/vaskehus i Hans Broges gård
- Den delvise fredning af Aarhus Universitet (nu indtil videre trukket tilbage i 2023!)
Vi har også i 2022 fået sendt nogle klare budskaber videre, som vi håber vil bundfælde sig hos politikere og andre interessenter. Ikke mindst i forbindelse med Årets Bernhardt har vi fået en stor omtale i Stiften og andre medier i relation til temaet ”transformation af gammelt til nyt”.
Nybyggeri
Den voldsomme byudvikling og fortætning er fortsat også i 2022. Nye byggerier skyder frem overalt. De seneste års byudvikling bærer præg af en vis ensartethed og af, at kvaliteten har været overladt til de enkelte bygherrer – til stor frustration for arkitekter, borgere og politikere. En række eksempler blev omtalt og vist:
- Aarhus Ø
- Aarhus K
- Højhuset Unity ved vandtårnet på Randersvej
- Den Gamle Bys nye indgang
- Katrinebjerg, Basecamp m.fl.
- Højhuset i Mindegade under opførelse
Vi har dog i foreningen generelt nogle forhåbninger til fremtiden, som knytter sig til, at Aarhus Kommune med stadsarkitekten i spidsen i 2022 har udformet en ny “Politik for Bykvalitet og Arkitektur”. Vi har selv i foreningen givet input og har store forventninger til udmøntningen af politikken i praksis. Under pejlemærket “Vi bygger videre på historien” nævnes blandt andet behovet for at udvikle en praksis for omdannelser af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Endvidere nævnes behovet for at udvikle et inspirationskatalog, vejledninger og en “best practice” inden for generel by- og bygningstransformation, herunder materiale-genanvendelse.
Med en klar og operationel kommunal arkitekturpolitik bliver det lettere at styre byudviklingen og sikre den arkitektoniske kvalitet. Men det er ikke nok med fine hensigtserklæringer – det kræver politisk prioritet og de rette kompetencer at føre dem ud i livet.
Samtidig skal vi virkelig glæde os over, at Aarhus gennemfører den største SAVE-registrering i nyere tid. Mens mange mindre kommuner kæmper med overhovedet at kunne vurdere, om deres gamle bygningsmasse har en SAVE-værdi, går det den anden vej i Aarhus. Et storstilet registreringsprojekt både opdaterer de gamle registreringer og registrerer bygninger fra den historisk produktive velfærdsperiode 1940-1970.
-Foreningen for Bykultur i Aarhus