Firlænget bindingsværksgård i fare for nedrivning – nu reddet i første omgang

Seneste udvikling:

15. februar 2023. “Aarhus Kommune siger nej: Gammel firlænget gård må ikke rives ned”
Ejer får ikke lov til at nedrive firlænget bindingsværksgård fra 1827 i landsby i den nordlige del af Aarhus Kommune. Kommunen har nedlagt forbud mod nedrivning og skal nu til at lave bevarende lokalplan for gårdanlægget. Dette skriver Stiften i en artikel – kun for abonnenter:
https://stiften.dk/aarhus/aarhus-kommune-siger-nej-gammel-firlaenget-gaard-maa-ikke-rives-ned

5. februar 2023, nye oplysninger: Kommunen udsender forbud mod nedrivning iht. Planlovens § 14
Foreningen for Bykultur erfarer, at Aarhus Kommune nu vil nedlægge forbud mod, at den bevaringsværdige bindingsværksgård “Damgård” i landsbyen Lindå bliver revet ned, mens den det kommende år laver en eller anden form for bevarende lokalplan for ejendommen eller for hele området.

Det oprindelige opslag

Foreningen for Bykultur har i starten af december 2022 modtaget en sag om nedrivning af en bevaringsværdig firlænget bindingsværksejendom til udtalelse. Denne gang drejer det sig om “Damgård” med den relativt høje bevaringsværdi (SAVE 3), beliggende i landsbyen Lindå, Lindå Møllevej 7, 8541 Skødstrup.  Der var afsat godt en måned frem til 11. januar 2023 til at indsende en indsigelse og eventuelle bemærkninger. 

Noget overraskende fik vi nogle få dage senere besked fra kommunen om, at ansøger havde valgt at tilbagetrække projektet for nuværende, hvorfor vi kunne se bort fra det fremsendte. Såfremt ansøger på et senere tidspunkt valgte at gå videre med sagen, ville vi blive anmodet om en udtalelse på ny.

Vi synes dog, at det – uanset tilbagetrækningen af ansøgningen – er vigtigt at gøre opmærksom på, hvad der kan være på vej. Derfor har vi valgt at offentliggøre sagen her på hjemmesiden.

I Foreningen for Bykultur er vi optaget af, at vi samtidig med byudviklingen kan fastholde vores kulturarv og de bevaringsværdige huse. Denne ansøgning om nedrivning ville derfor – hvis den ikke var blevet trukket tilbage – have givet os anledning til at fremsende nedenstående udtalelse til Kommunen med vore bemærkninger og forslag. Vi håbede i den forbindelse, at flere ville bakke op inden fristen udløb.

Seneste: Sagen er af ansøger nu genfremsat den 20. december 2022 med ønske om nedrivning. Foreningen for Bykultur har modtaget sagen om nedrivning af Lindå Møllevej 7, Lindå, 8541 Skødstrup, sagsnummer 2022-456769. Her er linket til Kommunens byggesag: Nedrivning af bindingsværksgård i Lindå

Indsigelsesfrist: Har du bemærkninger til ansøgningen om nedrivning, kan du sende dem til Byggeri, Center for Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand eller pr. e-mail til byggesag@mtm.aarhus.dk. Dine bemærkninger skal være Byggeri i hænde senest onsdag den 25. januar 2023. Efter fristens udløb vil der blive taget stilling til nedrivningen. Vi håber, at mange vil give deres mening til kende.

Bevaringsværdi: Aarhus Kommune har sammen med Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen tildelt ejendommen en  bevaringsværdi på 3. Bevaringsværdi 3 er en høj vurdering, der gives til bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. 

Konteksten: Lindå er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Todbjerg sogn. I perioden 1842-1970 hørte byen under Todbjerg-Mejlby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. Formen er noget diffus, men en nord-sydlig orientering er dog tydelig. Denne er en arv fra tiden før udskiftningen, da hele bebyggelsen lå langs landsbygaden, fra Damgård på Lindå Møllevej i syd til indmundingen af Nabovej i nord og derfra videre østpå til det sted, hvor byen i dag ender. Den ene halvdel af gårdene (i alt 6) lå ved gadens øst- og sydside, den anden ved vest- og nord­siden, og bebyggelsen har aldrig været helt sammenhængende. Byen har tidligere haft brugsforening og forsamlingshus, men begge er ned­lagt, og forsamlingshusets bygning anvendes som lager.

Skønt en del af Lindå ikke besidder særlige kvaliteter, er de sydlige og vestlige områder af så høj karat, at byens fysiske miljø under ét hører til de bedste i Århus kommune. I sin opbygning minder Lindå om mange andre smålandsbyer i kommunen: gårde og huse langs en slynget gade uden fortove og adskillige kig mellem bygningerne ud til det åbne landskab og til udflyttede og ny­skabte ejendomme. Det, der hæver Lindå op over gennemsnittet, er dels to fine gårdkomplekser og dels trærigdommen såvel i landsbyen som i det omgivende terræn.

Tilstandsvurderingen: I redegørelsen hedder det:
Boligen er registreret som bevaringsværdig. Der har ikke boet nogen i huset siden den tidligere beboer kom på plejehjem, og der er gennem rigtig mange år, mens den tidligere ejer boede i huset, ikke renoveret indvendig og kun nødtørftigt vedligeholdt udvendigt. Derfor vil det ikke længere giver mening eller være rentabelt at renovere på bygningen. Driftsbygningerne er registreret med bevaringsværdi 5. Ligesom stuehuset er driftsbygningerne gennem mange år kun nødtørftigt vedligeholdt og i længere tid end boligen har disse bygninger ikke været i anvendelse.

Tilstandsrapporter i Danmark er meget forskellige og ujævne med hensyn til vurderinger af byggetekniske forhold i historiske bygninger. Ofte ses vurderinger, der får helt almindelige, velkendte byggetekniske problemstillinger til at fremstå som vanskelige at udbedre og kostbare for en ny ejer. I rigtig mange tilfælde kalder dette på en ’second opinion’ fra en fagkyndig arkitekt eller håndværker med speciale i istandsættelse og vedligeholdelse af historiske bygninger. Det har gang på gang vist sig, at der har manglet viden, indsigt eller forståelse for vores historiske bygningskultur og dens istandsættelse og bevaring til kommende generationer. Det er ejeren privat og i endnu højere grad det kollektive kulturmiljø, der lider tab.

Vi vil stærkt anbefale, at ejer får en kompetent sagkyndig person til at gennemgå bygningen med henblik på istandsættelse.

Bæredygtighedsaspektet: Mange bygge- og typehusfirmaer skriver i dag på deres hjemmesider, at det ikke kan betale sig at bevare og istandsætte gamle huse, og at man i stedet bør bygge et nyt hus isoleret i forhold til nutidens anbefalinger. Man slår altså på, at nybyggeri er mere bæredygtigt og økonomisk. Dette strider imidlertid imod de anbefalinger, der udspringer af nutidig relevant forskning og viden inden for området.

Flere sager viser mangelfuld rådgivning, også vedr. bæredygtighedsaspektet. Der er tale om en misforstået analyse af energiregnskabet, i forhold til at bygge nyt. Der ligger mange tons CO2 gemt i et ældre hus. F.eks. ét tons pr 2000 mursten og en masse tømmer og træ som bidrager til positivkontoen. Hvis husejere gerne vil være med til at biddrage til en mere bæredygtig fremtid, skal man energirenovere de ældre huse – ikke rive dem ned. Vi ved, at Den Gamle By og mange andre rådgivere ofte og gerne giver råd om, hvordan man griber den slags an.

Økonomi: Det virker langt fra overbevisende, at en nedrivning med efterfølgende nybyggeri vil være mere økonomisk for ejer end en fagligt velfunderet renovering og istandsættelse.

Andre oplysninger: Der er kortlagt fortidsminder på – eller i umiddelbar kontakt med – den valgte matrikel. Dette kan have indflydelse på det planlagte arbejde. Dette skal afklares med det lokale museum.

Anbefalinger: Man kan jo undre sig over, at en så intakt og ikke specielt forfalden firlænget bindingsværksgård skal rives ned. Den er jo en fint eksempel på landlig kulturhistorie. Der er en grund til, at den har SAVE-værdi 3. Den slags velbevarede intakte bindingsværksgårde er der ikke mange af i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune bør bestemt ikke give en nedrivningstilladelse. Det anbefales, at bindingsværksgården på Lindå Møllevej 7 bevares og istandsættes nænsomt. Det vil generelt være ønskeligt, at Aarhus Kommune i sådanne sager, kan rådgive om bygningskulturelle, miljømæssige og økonomiske fordele og ulemper ved vedligehold/reparation versus nedrivning og nybyggeri.

Prioritering af vores bevaringsindsats i kommunen.
Vi har i foreningen generelt nogle forhåbninger til  fremtiden, som knytter sig til, at Aarhus Kommune med stadsarkitekten i spidsen netop har udformet en ny “Politik for Bykvalitet og Arkitektur”. Vi har selv i foreningen givet input og har store forventninger til udmøntningen af politikken i praksis. Under pejlemærket “Vi bygger videre på historien” nævnes blandt andet behovet for at udvikle en af praksis for omdannelser af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Endvidere nævnes behovet for at udvikle et inspirationskatalog, vejledninger og en “best practice” inden for generel by- og bygningstransformation, herunder materiale-genanvendelse.

– Foreningen for Bykultur i Aarhus