Debatten om højhusbyggerier har kørt længe i de større byer – og ikke mindst her i Aarhus, hvor man i årevis har drøftet byudvikling og fortætning. Men der bygges i øjeblikket også højhuse i en række provinsbyer i Danmark og eksperter og lokale foreninger er kritiske.
Se eksempler fra den aktuelle og skarpe debat nedenfor, men læs også nogle ‘sandheder’ fra et debatindlæg helt tilbage fra 2006 om udviklingen ved havnen i Aarhus.
Højhuse i Provinsbyerne
Der bygges højhuse ikke kun i København og Aarhus, men også i en række provinsbyer. Eksperter og lokale foreninger er kritiske. De skygger, og de ændrer en historisk skyline uden en demokratisk debat, lyder det. Jyllands-Posten har taget emnet op og skriver den 20. oktober 2021 om den dramatiske ændring af provinsbyerne:
Højhuse skyder op i provinsbyer
Højhuset på Mindet 6 i Aarhus
Senest har der her i foråret 2021 i Aarhus været en kraftig debat om højhusbyggeriet på Mindet 6. Se f.eks. denne artikel fra TV2 Østjylland fra 17. maj 2021, som undersøger hvad der taler ‘pro et contra’ omkring dette byggeri.
En torn i øjet eller udvikling af byrummet, 150 meter højt byggeri skaber debat
Derudover har selve høringsrunden i foråret 2021 vedr. lokalplan 1147, Højhuset på Mindet 6, givet anledning til en voldsom reaktion fra byens borgere. Der kom i alt 237 høringssvar til lokalplanen. Det er vel Danmarksrekord for respons og i hvert fald rekord her i Aarhus? For interesserede kan det anbefales at “skimme” de mange kvalificerede bidrag fra borgere og foreninger om placering af et højhus på dette sted. Alle 237 høringssvar kan findes på Kommunens hjemmeside via linket nedenfor. Derudover kan man særskilt linke til foreningens eget indlæg og til høringssvaret fra Anne-Mette Hjalager.
Lokalplan 1147, Alle 237 høringssvar
Se høringssvar fra Foreningen for Bykultur i Aarhus
Se høringssvar fra Anne-Mette Hjalager
Netop professor Anne-Mette Hjalager har igennem en årrække interesseret sig for byens udvikling herunder placeringen og kvaliteten af nye højhuse. For at sætte debatten lidt i perspektiv har vi derfor valgt nedenfor at bringe en 15 år gammel artikel af Anne-Mette Hjalager om placering af højhuse ved havnefronten.
Deja-vu: “Velkommen til debat om højhuse”, Aarhus 2006
En ting er den aktuelle og glohede debat om højhusbyggerier både i Aarhus og i resten af kongeriget, men det giver stof til eftertanke at læse en artikel helt tilbage fra februar 2006 om udviklingen af de bynære havneområder i Aarhus. Den er skrevet af professor Anne-Mette Hjalager og kan ses nedenfor. Anne-Mette Hjalagers artikel blev i en anden version bragt i Jyllands-Posten i 2006. Som det ses, holder pointerne stadig vand, og de er blevet endnu mere aktuelle. Vi håber, at det kommende byråd vil nærlæse artiklen.
Nye beregninger: Højhuse er CO2-syndere
Anne-Mette Hjalager kommenterer her på nye beregninger
Endelig er der nogen, som har regnet på højhusenes klimaaftryk. Tim Snelson fra det London-baserede konsulentfirma Arup kommer frem til, at så snart et hus bevæger sig op over 10 etager, så stiger dets CO2-aftryk med raketfart til over det dobbelte per kvadratmeter. Det skyldes, at et højt hus kræver ekstra stærke fundamenter og afstivninger. Beton- og stålproduktion er nogle af de vigtigste klimasyndere overhovedet. I høje huse skal der også sættes uforholdsmæssigt meget plads af til elevatorer. Det er spildte kvadratmeter og ekstra strømforbrug. Over husets levetid er energiforbruget særlig anseligt til opvarmning, køling, luftudskiftning, fordi man typisk ikke kan åbne vinduerne. Der blæser radikalt mere over 4. sal, og i danske kuldegrader betales der i vintersæsonen for et CO2-forbrug. Elforbrug til belysning og servicering er større, fordi de store klodsers indre og kældre ikke har dagslys og frisk luft. Når højhusene skal nedrives igen, tilføres endnu en ekstra klimabelastning, fordi man skal håndtere, regenerere og finde anvendelse for ekstra materialer.
Developere og politikere har travlt med at prøve at overbevise befolkningen om, at højhuse er gode for klimaet. De sparer på arealer og transport, siges det, og højt og tæt byggeri er derfor at foretrække for spredt forstadsbebyggelse. Men det er manipulerende snak. Der er ikke kun de to alternativer at vælge mellem, når politikerne skal bestemme, hvordan vores by skal udvikle sig. Der findes både historiske og nutidige eksempler på lavere og tætte byggeformer med meget høje kvaliteter og et beskedent CO2-aftryk. Tænk på ø-gaderne og karrekvartererne på Frederiksbjerg – områder, som det betaler sig klimamæssigt at passe godt på og genanvende kløgtigt i de kommende århundreder. Tæt og særdeles attraktivt nyt byggeri ser vi for eksempel hovedgrebet i Stenpassagen i Aarhus og Dortheasvej i København Nordvest. I forstadsbebyggelsen Nye uden for Aarhus er der også gode takter på boligbebyggelse med en mere klimavenlig arealhusholdning og grønne(re) byggemetoder. Men Aarhus er generelt langt bagud med at stille intelligente krav til bygherrer og developere.
Hold paraderne op, når bygherrerne påstår, at de opfører bæredygtigt byggeri, fordi de planter lidt pyntegrønt eller klæber træpaneler på facaden. Eller placerer en vindmølle på taget. Det er tom snak, som tager opmærksomheden væk fra højhusenes massive og langsigtede negative virkninger for almindelige borgeres livskvalitet og for miljøet.
Kilde: Moore, R. (2020). Wasteful, damaging and outmoded: is it time to stop building skyscrapers? The Guardian, 11 Juli, 2020.
– Foreningen for Bykultur i Aarhus