Bykultur.dk

Finalister Årets Bernhardt 2017

Blandt 20 unikke kandidater udvalgte dommerkomitéen disse tre finalister til afstmningen om at blive Årets Bernhardt 2017 – Todbjergtårnet, Sydhavnen og Stationsgadekvarteret.

Nedenfor kan du læse mere om de tre finalister og dommerkomitéens begrundelse for valget

Todbjergtårnet

[easy-media med=”1830″ align=”left” size=”640,350″]

Efter en indsamling i lokalområdet blev Todbjergtårnet bygget i 1927 som et nyt vartegn for egnen – og som erstatning for den mølle, der tidligere stod på stedet.

Det 90 år gamle tårn, som en gruppe af lokale borgere i Todbjerg Tårnlaug tager vare om, fungerer som et samlingspunkt for landsbyens borgere, men er også et udflugtsmål for masser af mennesker, der kan nyde udsigten – og i klart vejr se Samsø – fra tårnet, fremgår det blandt andet af Knud Overgaard Nielsens indstilling af tårnet til Årets Bernhardt.

I istidslandskabet omkring tårnet bliver der hvert år holdt stort grundlovsmøde, der er friluftgudstjenester, musik-og sangarrangementer og der bliver spillet rollespil.

Fra tårnet går en trampesti til forsamlingshus og kirke, som binder landsbyen sammen. Vi har et levende landsbymiljø i Todbjerg. Tårnet er det dominerende symbol på egnen, omfattende de to gamle kirkesogne Todbjerg og Mejlby.

Dommerkomitéen har valgt Todbjergtårnet som finalist med følgende begrundelse:

– Todbjergtårnet er genopført og fortsat bevaret af lokale kræfter, på trods af at tårnets funktion som mølle for længst er nedlagt. Tårnet bruges i dag som samlingspunkt for en lang række aktiviteter, og det spiller således en aktiv rolle i det lokale liv i Todbjerg by. Alle kan frit besøge tårnet og få glæde af den fine udsigt over landskabet.

 

Sydhavnen

[easy-media med=”1827″ align=”left” size=”640,350″]

Sydhavnen rummer et af de mest særegne miljøer i Aarhus, ja velsagtens i hele Danmark. Sydhavnen dækker området omkring Slagterigrunden syd for Jægergårdsgade samt det tidligere gasværksområde nord for.

Det tidligere industriområde er i dag befolket af kunstnere, kreative erhverv, små start-ups og socialt udsatte. En helt særlig blanding i bybilledet, som på kanten af byen har udviklet sig på egne betingelser. Der er skabt et miljø, som er særdeles velfungerende for brugergruppen, der er afhængig af billig plads, netværk og skæve muligheder.

Området er bestemt ikke præget af pæn æstetik og istandsatte gamle bygninger, der i velfriserede rammer fortæller om en svunden tid. Tværtimod – de tidligere industribygninger benyttes, der arbejdes, svines og området fortæller på den måde en autentisk historie om byens udvikling.

For eksempel rummer kulbroen og bygningerne lige nord for historien om Aarhus gasværk fra midt i 1800 tallet og frem til afviklingen i starten af 1980erne.

Fra at leve sit eget liv er Sydhavnen i dag et område, der på grund af sine særlige kvaliteter og tilbud har fået stor opmærksomhed udefra også fra udlandet.

Dommerkomitéen lægger særlig vægt på slagterigrunden på den sydlige del af Sydhavnen.

– Her et helt særligt miljø og en særlig stemning, der rækker ud over det sædvanlige i den indre by. De små gader og det kreative miljø kan tydeligt fornemmes, når man besøger stedet, ligesom at man som besøgende fornemmer, at stedet er levende og summer af aktive mennesker. Bag området står en forening som kæmper for stedets overlevelse, og for at det fortsat kan være et miljø, som er værd at opleve både for brugerne selv men også for besøgende udefra.

 

Stationsgadekvarteret

[easy-media med=”1833″ align=”left” size=”640,350″]

Kvarteret er kendetegnet ved sin unikke landsbystemning og sin fantastiske placering mellem stranden, Riisskoven og parken ved Psykiatrisk Hospital

Kvarteret er vokset op omkring den lille togstation og det nu forsvundne badehotel. Det var her, århusianerne tog på landet om sommeren. De store villaer var sommerboliger for de fine folk fra byen, mens de små huse var beboet håndværkere, fiskere og ansatte ved Psykiatrisk Hospital.

Da stationen blev nedlagt, forsvandt butikkerne, og mange af husene forfaldt, indtil de igen blev beboet i starten af 1980´erne.

De fleste mennesker fra dengang bor her endnu. Stationsgadekvarteret er nemlig et sted man meget nødigt flytter fra. Beboerne har i dag et helt særligt sammenhold og fællesskab, som blandt andet kommer til udtryk ved den traditionsrige årlige gadefest, fælles badebro med årlig indvielse og daglig fælles morgenbadning, fredagshøjskole, hvor man skiftes til at holde foredrag, og sociale arrangementer og fælles fodbold på de grønne arealer ved stranden hver søndag.

Dommerkomitéen har valgt Stationsgadekvarteret som finalist med følgende begrundelse:

– Vi har valgt dette miljø, fordi området på trods af stigende boligpriser har fastholdt sin særlige karakter med de små huse mod gaden, der afspejler stedets historie som tidligere handelsgade omkring stationen. Kvarteret kunne sagtens have været spoleret af nybyggeri uden hensyntagen til dets særpræg, og det er derfor prisværdigt at en gruppe mennesker til stadighed holder fast i dette særlige miljø.