Bykultur.dk
Byudvikling/bevaring Nyheder

17. januar 2024: Lyt til nye signaler fra byrådet

Byrådet godkender to bevarende lokalplaner, som nu sendes i offentlig høring.

Vi har ikke tidligere prøvet at dele lydfiler på hjemmesiden, men nu gør vi forsøget, da vi synes, at debatten fra seneste byrådsmøde sender nogle helt nye signaler fra vore lokale politikere i relation til bevaring af vores kulturarv. Efter vores opfattelse markerer det et et retningsskifte, som giver os nye forhåbninger til fremtiden.

To bevaringssager, som foreningen har været meget engagerede i, blev således behandlet på byrådsmødet den 17. januar 2024. Det drejer sig om sager, som tidligere har været omtalt her på hjemmesiden:

  • Villa på Irisvej nr. 6 i Rosenvænget
  • Firlænget bindingsværksgård på Lindå Møllevej 7, Lindå, Skødstrup.

I begge tilfælde havde ejerne et ønske om nedrivning, men Kommunen nedlagde forbud i henhold til §14 i Planloven. Dette forbud skal så inden for et år følges op med en bevarende lokalplan, – og det er nu det, som er sket og godkendt på byrådsmødet.

Nedenfor har vi indsat lydfilen fra behandlingen af de pågældende punkter på byrådsmødet. Vi vil anbefale alle at bruge nogle minutter på at lytte til politikernes holdninger og argumenter. Lad os håbe, at det kan bliver en fremtidig retningspil for byudviklingen i Aarhus.

Lokalplan 1206, Rosenvænget

Beslutninger fra byrådsmødet:
Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 17. januar 2024 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 9. januar 2024.
Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1206, Bevarende lokalplan for Rosenvænget og tillæg nr. 155 til Kommuneplan 2017
Lyt til debat via link nedenfor:

https://aakagendaaudio.blob.core.windows.net/audio/2024/08_2024.01.17.mp3

Lokalplan 1219, Bevaring af bindingsværksejendom 
Beslutninger fra byrådsmødet:
Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 17. januar 2024 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 9. januar 2024.
Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1219 for bevaring af bindingsværksgården på Lindå Møllevej 7. 
Lyt til debat via link nedenfor:

https://aakagendaaudio.blob.core.windows.net/audio/2024/12_2024.01.17.mp3

I øvrigt har Stiften også omtalt den bevarende lokalplan for Rosenvænget i en artikel den 9. januar: 
https://stiften.dk/byudvikling/koeber-ville-rive-aeldre-villa-ned-nu-kommer-der-en-bevaringsplan-for-hele-kvarteret

– Foreningen for Bykultur i Aarhus

Indlæg der måske kunne interessere dig

Endnu et fint bevaringsværdigt hus i fare for nedrivning

admin

Skriv en kommentar